Debat

Vognmænd: Komplekse affaldsregler forhindrer innovation

REPLIK: Med sin replik er Dansk Affaldsforening blot med til at understøtte en af DTL’s pointer, nemlig at affaldssystemet består af alt for mange regler, og at de forhindrer nytænkning, lyder det fra Lisbet Hagelund, chefkonsulent hos DTL – Danske Vognmænd.

Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lisbet Hagelund
Chefkonsulent hos DTL – Danske Vognmænd

Dansk Affaldsforening anfægter i Altinget, at vores eksempel på et molbo-lignende krav om omlæsning af affald på kommunal plads er ukorrekt. Nyborgs affaldsregulativ er ellers klart: ”Nyborg Kommune anviser småt brændbart til Komprimatorstationen, Langelandsvej 20, 5800 Nyborg,” hvor adressen er den kommunale omlastningsstation.

En jungle af regler
Dansk Affaldsforening afviser eksemplet ved at bringe det faktum på banen, at der er forskellige regler for små og store stykker brændbart materiale. Fair nok – et eksempel reflekterer jo ikke hele virkeligheden – men det brugte eksempel reflekterede korrekt en del af virkeligheden. Og nu bliver det faktisk rigtigt interessant:

For vigtigst er nemlig, at vores eksempel sammen med Dansk Affaldsforenings respons synliggør en af de helt store udfordringer i affaldsregulering: Affaldsreglerne er mangfoldige – alt for mangfoldige – og de mange regler og de uens kommunale regler landet over understøtter ikke et effektivt marked.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Affaldsreguleringen skal handle om at indsamle store og ensartede affaldsmængder, der er egnede i nye produktioner. Det gør den ikke i tilstrækkelig grad i dag. 

For ikke nok med at der er uens regler for små og store stykker affald og uens regler fra kommune til kommune, så fastsætter affaldsbekendtgørelsen også helt forskellige systemer for det forbrændingsegnede og det genanvendelige affald. Regelsættet er en veritabel jungle, og meget affald ligger i grænsefeltet mellem det forbrændingsegnede og det genanvendelige. 

For vigtigst er nemlig, at vores eksempel sammen med Dansk Affaldsforenings respons synliggør en af de helt store udfordringer i affaldsregulering: Affaldsreglerne er mangfoldige – alt for mangfoldige.

Kategorierne er betinget af evnen til at indsamle ensartede og stabile mængder – og af evnen til at spotte afsætningsmuligheder i nyproduktioner. Det handler kort sagt om at flytte affald fra forbrændingskategorien til genanvendelseskategorien. Og dermed handler det om at finde de regler, der muliggør, fremmer og smidiggør netop dette.

Hent inspiration fra andre brancher
Dansk Affaldsforening peger på god energiudnyttelse af ressourcerne i forbrændingsanlæggene. Nuvel, men cirkulær økonomi bestræber sig på mere end det.

Det centrale i fremtidens regulering er, at de relevante aktører på markedet skal gives mulighed for at spotte muligheder for indsamling og oparbejdningsmuligheder. Og i en nyproduktion er det fløjtende ligegyldigt, om ressourcen er opstået som affald i den ene eller den anden kommune. Men i dag er affaldsmarkedet så gennemreguleret og baseret på kommunal dirigering af affaldsstrømmene, at aktører, der spotter genanvendelsesmuligheder for det forbrændingsegnede affald, ikke har let nok adgang til ressourcerne. 

Et eksempel på, at affaldsmarkedet kan være effektivt uden om den kommunale anvisning af affaldet, peges der fint på i replikken fra Dansk Affaldsforening. Her bringes nemlig en særregel for det organiske affald til bioforgasning i spil. Dette kategoriseres som genanvendeligt og er ikke omfattet af kommunernes anvisningsregler. Og netop dette område er – med god grund – styrket de seneste år.

Der kom en særregel, og virksomheder kan frit vælge at samle for eksempel madaffald ind i emballage med henblik på senere adskillelse og bioforgasning af ganske betydelige mængder organisk affald. Forbrændingsegnet affald blev til genanvendeligt affald.

Forudsætningen for innovation er i høj grad, at flere virksomheder gives adgang til ressourcerne. Jo flere hoveder, der lader sig inspirere, jo mere innovation kan der opstå. Og hovederne skal helst sidde i vidt forskellige brancher og hente inspiration fra vidt forskellige steder. Et eksempel på, at det virker, er, at vi efter konkurrenceudsættelsen af det genanvendelige affald har indsamlet byggeaffald i tæt bebyggede områder i big-bags. Det er let og øger graden af kildesorteringen. Metoden er måske banal, men opstod først da vognmændene fik adgang til at organisere indsamlingen og lod sig inspirere af logistik-metoder fra helt andre markeder end affaldsmarkedet. Det kan vi lade os inspirere af.

DTL anerkender de kommunale initiativer og er enige i, at både private og kommunale anlæg kan byde ind med løsninger. Vil vi samarbejde, spørger Dansk Affaldsforening os? Ja, men under lige vilkår. Affaldsreglerne rummer i dag ikke muligheden for et ligeværdigt samarbejde – eller ligeværdig konkurrence. Kommunerne er givet hånd- og halsret over det forbrændingsegnede affald. Private aktører hæmmes i deres forretning – og i at bidrage til en omstilling til den cirkulære økonomi.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbet Hagelund Hansen

Chefkonsulent, GTS
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 1999)

0:000:00