Debat

VU-formand: Genåbningen af Nordsøaftalen vil være symbolsk og kortsigtet

Hvis vi lader markedskræfterne styre, vil danske forbrugere fremadrettet efterspørge grøn energi til fordel for fossil energi, skriver formanden for Venstres Ungdom, Maria Ladegaard. 

For at skal vriste os fri af Putins greb skal vi finde andre veje, skriver Maria Ladegaard, formand for Venstres Ungdom.
For at skal vriste os fri af Putins greb skal vi finde andre veje, skriver Maria Ladegaard, formand for Venstres Ungdom.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Maria Ladegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da man tilbage i 2020 satte år 2050 som slutdato for udvindingen af olie og gas fra Nordsøen, var det med begrundelsen, at det var vigtigt for Danmark som foregangsland og et skridt i den rigtige retning mod at blive klimaneutral i 2050.

Beslutningen var endnu et eksempel på en snæversynet klimanationalisme og symbolpolitik, hvor "Danmark som foregangsland" blev brugt til at legitimere forbud og indgreb i markedet fremfor konstruktive og implementerbare løsninger, der peger ind i en fælles europæisk plan for grøn omstilling og forsyningssikkerhed.

Temadebat

Genåbning af Nordsøaftalen?
For få år siden satte regeringen en udløbsdato på Nordsøaftalen, som tillod olieindustrien at pumpe olie og gas op af undergrunden. 

Men krigen i Ukraine har gjort det nødvendigt at gentænke Europas forsyningssikkerhed. Og der er potentiale i Nordsøen. Eksempelvis anslås Svanefeltet at kunne gøre Danmark til en "meget stor" gaseksportør, da det indeholder en mængde gas, som overgår det årlige forbrug i Tyskland. Derfor spørger Altinget Forsyning nu, om krigen i Ukraine bør få os til at genåbne Nordsøaftalen?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Selvom det ikke er så længe siden, var verden en anden. Den grønne omstilling af energiforsyningen ville gå hurtigt, og vi havde ingen problemer med at sætte en stopklods for den danske olieindustri. Men tiden er i dag en anden og med Ruslands invasion af Ukraine og deres nylige stop af gas til Europa står Europa i en forsyningskrise.

Hele Europa skal skære ned på forbruget af energi og varme det næste lange stykke tid, ellers kommer vi til at gå en meget kold vinter i møde. Hertil rejses spørgsmålet, om vi bør genåbne for Nordsøaftalen med det formål at skabe større forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden i sig selv har vi forsømt fra europæisk side.

Vejen til større forsyningssikkerhed i Europa findes ikke gennem den danske olie- og gasindustri

Maria Ladegaard
Formand, Venstres Ungdom

Markedskræfterne må bestemme fremtidens forsyning

Vi har alt for længe været afhængige af russisk gas, og vi må nu sande, at der ingen andre muligheder er end at tage konsekvenserne heraf.

Hvis vi skal vriste os fri af Putins greb, skal vi finde andre veje. Men vejen til større forsyningssikkerhed i Europa findes ikke gennem den danske olie- og gasindustri, som udgør en lille andel af den samlede produktion.

Faktum er, at aftalen indgået i 2020 ikke stopper dansk olie- og gasproduktion før 2050. Samtidig er det begrænset, hvor store mængder af gas der er tilbage i Nordsøen. Oveni at aftalen ikke var mere end symbolpolitik, er forholdene i sig selv altså ikke favorable for at opstarte yderligere udvinding af gas.

Det samme var tilfældet tilbage i 2020, hvor flere af de store olieselskaber allerede havde trukket deres ansøgning til ottende udbudsrunde tilbage. Derfor var det aldrig nødvendigt at sætte en slutdato for udvindingen af olie- og gas, og som altid burde man i stedet have ladet markedskræfterne afgøre, hvornår de danske gashaner skal lukkes.

En ikke-favorabel udvinding i Nordsøen

Selvom en løsning på forsyningskrisen ikke findes gennem den danske olie- og gasindustri, har det stadig højeste prioritet at sørge for, at danskerne ikke skal danse om juletræet iført vinterjakker.

Den oplagte rigtige er at lade markedskræfterne bestemme fremtidens energiforsyning

Maria Ladegaard
Formand, Venstres Ungdom

Den oplagte og rigtige løsning er at lade markedskræfterne bestemme fremtidens energiforsyning fremfor at vente år på yderligere ikke-favorabel udvinding i Nordsøen.

Det gode er nemlig, at vedvarende energikilder er de billigste og kombineret med en national CO2-afgift vil det naturligt lede til, at flere danske forbrugere fremadrettet efterspørger grøn energi til fordel for fossil energi.

I fremtiden kan vi altså forvente, at der kommer til at være langt mere vedvarende energi til at dække ind for Putins gas. Det kræver investeringer i elnettet – investeringer, vi også vil have glæde af om mange år, modsat en symbolsk kortsigtet åbning af Nordsøaftalen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Ladegaard

Konsulent, Geelmuyden Kiese, forretningsudvalgsmedlem, Venstre, fhv. landsformand, Venstres Ungdom
lærer (Københavns Professionshøjskole)

0:000:00