Wind Denmark: Konkurrencemodel varsler ny epoke for havvind i Danmark

DEBAT: Energiforligskredsen besluttede i sidste uge en ny konkurrencemodel for Danmarks største havvindmøllepark Thor. Med den og de seneste ændringer af havvindplanlægning er der nu ved at være fri bane for udbuddet af Thor, der indvarsler en ny fremtid for havvind, skriver Martin Risum Bøndergaard.

Af Martin Risum Bøndergaard
Politisk chef i Wind Denmark

Fra 2025 skal havvindmølleparken Thor høste vestenvinden ud for Thorsminde, og parken, der står til at blive Danmarks absolut største havvindmøllepark på 800-1.000 MW, har nu fået fastlagt den konkurrencemodel, som udbuddet skal afgøres på baggrund af i 2021. 

Når hammeren falder i auktionen om Thor, så ved "auktionarius" i Energistyrelsen dermed, hvad kriteriet for udpegningen af en vinder skal være.

Danmark har i årevis haft et, for mange andre lande, misundelsesværdigt godt tag på at gennemføre planlægningen for havvind, samt et godt regime til at sikre sund konkurrence og stadigt lavere priser via udbud. 

Ønsket om at bygge Thor betyder, at der sker ændringer i både den danske måde at planlægge og udbetale tilskud og sikre konkurrence. Den helt korte udlægning af, hvad ændringerne betyder, er, at det stadig er attraktivt at etablere havvind i Danmark, men at det ikke er helt så smidigt, som det har været historisk, hvilket kalder på ny politisk handling.

Den nye konkurrencemodel
De kommende bydere på Thor skal konkurrere på nye vilkår. 

Ikke blot skal de for første gang byde "full scope", hvilket betyder, at den vindende byder skal bygge både park og ilandføringsanlæg i form af offshore transformerstation og elkabler ind til land. 

Herudover har energiforligskredsen netop fastlagt udbuddets udvælgelseskriterium, hvor man meget glædeligt har valgt at bygge videre på den danske model for havvind, som historisk har sikret høj investorsikkerhed, lave finansieringsomkostninger - og konkurrence om, hvilken markedsaktør som kan producere billigst strøm fra Thor.

I overgangen til en tilskudsfri fremtid er det vigtigt at fastholde lavest pris som konkurrenceparameter og ikke ty til at opfinde fordyrende udvælgelseskriterier ud fra andre hensyn end billigst mulig grøn energi til samfundet.

Contract for Difference (CfD) - eller på dansk en differencekontrakt - er det tekniske navn på konkurrencemodellen, som overordnet fungerer sådan, at investorer byder ind med en pris i øre/kWh, og den laveste budpris vinder. 

Hvis markedsprisen på strøm er under budprisen, skal staten betale differencen, mens vindmølleejer skal betale staten differencen, såfremt markedsprisen på strøm er over budprisen. En lignende model har tidligere været brugt til dansk havvind, men modellen for Thor medfører som noget nyt, at investor og staten deler risiko og mulige økonomiske gevinster på Thor.

I alt har Folketinget afsat 3,7 milliarder kroner til Thor, da nettilslutningen skal indgå i den pris, som der bydes ind med.

Begyndelsen på en epoke
Hvis prisfaldene på havvind fortsætter, kan det meget vel ende med, at CfD-modellen, foruden billig grøn strøm og arbejdspladser som er hovedformålet, også som positiv sidegevinst samlet set kan give staten nettoindtægter frem for udgifter over differencekontraktens løbetid.

Når Thors hammer falder, kan det derfor meget vel indvarsle begyndelsen på en ny epoke, hvor vi i Danmark kan bygge havvindmølleparker inklusiv ilandføringsanlæg så billigt, at det som sådan ikke er tilskudskroner, der er brug for, men derimod en konkurrencemodel, der sikrer høj investorsikkerhed. 

Tilskudsfriheden forudsætter imidlertid, at markedsværdien af vindenergien opretholdes via en klimapolitik, der leverer på de 5 E’er: 1) Elektrificering, 2) Elnetudbygning, 3) Elektrofuels, 4) ETS-minimumspris for CO2-kvoter og 5) Erhvervseventyr for energieksport og tiltrækning af energiintensive erhverv til Danmark.

Investorsikkerhed forringes
Foruden den nye konkurrencemodel har Energiklagenævnets afgørelse om Vesterhav Syd i 2018 betydet, at Energistyrelsen har måtte ændre planlægningsprocessen for den verdenskendte "danske model for havvind", som med succes har fokuseret på at sikre høj investorsikkerhed.

Konkret betyder den ændrede procedure, at der fremover skal foretages en strategisk miljøvurdering forud for ethvert havvindudbud, mens miljøvurderingen af det konkrete projekt først skal udarbejdes efter, at vinderen af udbuddet er fundet. 

Det betyder alt andet lige. at investorsikkerheden for byderne forringes, da procesrisikoen for "sten på vejen" i form af VVM-undersøgelsernes resultater og langsommelig klagesagsbehandling i stort omfang flyttes fra før til efter buddatoen. 

Grøn omstilling må ikke strande
Dette risikerer at fordyre og forsinke den grønne omstilling, hvis ikke klagerne behandles mærkbart hurtigere end i dag. Risikoen er, at byderne afgiver højere budpriser, da investor må indregne risiko for forsinkelser som følge af forsinket klagenævnsbehandling med deraf følgende forsinkede CO2-reduktioner.

Hvis ikke der gribes ind politisk overfor de årelange sagsbehandlingstider for vind- og solprojekter, risikerer den grønne omstilling så at sige at "strande på et skrivebord" i Nævnenes Hus i Viborg. 

Wind Denmark anbefaler, at der som led i Finanslovsforhandlingerne indgås aftale om en maksimal sagsbehandlingstid på seks måneder, som man kender det fra kystbeskyttelsessager - med tilhørende finansiering på 15 millioner kroner til oprettelse af en "Task force for grøn energi" i Nævnenes Hus.

Forrige artikel Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne Næste artikel Dansk Erhverv: Myter står i vejen for et salg af Ørsted Dansk Erhverv: Myter står i vejen for et salg af Ørsted
EU stiller minimumskrav til genbrug af spildevand

EU stiller minimumskrav til genbrug af spildevand

CIRKULÆR ØKONOMI: For at hjælpe landmænd mod vandmangel og tørke i Europa kommer der nu minimumskrav i EU til at genbruge renset spildevand på landbrugets marker. Ministeren er tilfreds, men Dansk Miljøteknologi mener, fokus er for snævert.