Regeringen har modtaget en byge af skrappe advarsler fra forsyningsselskaber, kommuner og brancheorganisationer til politikernes planer om bedre spildevandsrensning. Tidsplanen er urealistisk, processen har været forhastet, og indsatsen indebærer store risici for fejlinvesteringer, lyder det.