Maria Rørbye RønnDR's generaldirektør skal i bestyrelsen hos Berlingskes ejere

Maria Rørbye Rønn er ved at fylde kalenderen op, når nu jobbet som generaldirektør i DR snart ikke tager al hendes tid. Men selvom hun ikke længere skal lede DR, er hun ikke helt færdig med mediebranchen.
1. september tiltræder hun nemlig som bestyrelsesmedlem i den norske mediekoncern Amedia, når hun stopper i DR til september.
Det oplyser Amedia i en pressemeddelelse.
"Vi befinder os i en spændende periode, hvor bestyrelsen løbende må tage stilling til nye muligheder. De nye bestyrelsesmedlemmer har betydelig erfaring fra mediebranchen, som topledere og fra samfundslivet," siger Amedias bestyrelsesleder, André Støylen.
Amedia ejer 107 avistitler, heriblandt Berlingske Media, som blev opkøbt af Amedia i slutningen af 2024.
Den nye bestyrelsespost er det seneste skud på stammen af bestyrelsesposter, som Maria Rørbye Rønn har kunne annoncere de seneste måneder. Hun skal blandt andet være formand for Bikubenfonden og bestyrelsesleder hos Det Kongelige Akademi.
"Jeg har en utrolig stor respekt for de mennesker, der hver dag formår at kombinere etik, integritet, publicistiske ambitioner og forretning i de danske, private medier. Public service fungerer ikke uden private medier, og private medier fungerer ikke uden public service," skriver Rørbye Rønn på Linkedin.
Maria Rørbye Rønn har været generaldirektør i DR siden 2010 og stopper efter sommeren, hvor tidligere finansminister og chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon overtager ledelsen af DR.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem






















