
Næste stop: Andel Energi.
Sådan ville det lyde over højtaleren, hvis Marlene Holmgaard Fris' professionelle arbejdsliv var en tur med bybussen.
Hun stopper nemlig som kommerciel direktør hos trafikselskabet Movia ved udgangen af året, og starter 2. januar i en stilling som administerende direktør hos energiselskabet Andel Energi.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig til at få Marlene med på holdet. Andel Energi, der er Danmarks største energiselskab, spiller en afgørende rolle i Andel-koncernens kommercielle aktiviteter og i den grønne omstilling. Marlene har den erfaring og de kompetencer, der skal til for at løfte netop denne opgave," udtaler administerende direktør i Andel og bestyrelsesformand i Andel Energi, Jesper Hjulmand, om den nye ansættelse.
Holmgaard Fris har tidligere erfaringer fra ledende stillinger i blandt andet Telia, Dansk Retursystem, Ørsted og senest Movia.
Hun er uddannet i design og kommunikation fra Copenhagen Business School.
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Rosenkrantz-Theil kom med vilde valgløfter og cirkusmusik. Nu vil S i København være et hverdagsparti
- BUPL: Normeringer er ikke nok. Hvis København vil løfte kvaliteten, kræver det flere pædagoger
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i Indre By, men de risikerer at bremse både investeringer og nye boliger
- DF stemmer imod renovering af Palads, men flertal for projektet består





















