
63-årige Allan Flyvbjerg stopper i sin stilling som centerdirektør i Steno Diabetes Center Copenhagen og som klinisk professor ved Københavns Universitet. Han går på pension, meddeler Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
"Det har været seks spændende år, hvor min første opgave var at lede den proces, der skulle bringe det tidligere privatejede Steno Diabetes Center godt og sikkert ind i Region Hovedstaden," fortæller Allan Flyvbjerg i pressemeddelelsen og fortsætter:
"Den opgave er tilendebragt og løbende målinger viser, at de personer med diabetes, der behandles på hospitalet, er blandt regionens mest tilfredse. Det samme gælder de ansatte."
Den afgående direktør har mange års erfaring fra sundhedssektoren, særligt inden for diabetes. Han har tidligere været formand for Diabetesforeningen i 11 år, mens han samtidig var overlæge ved Aarhus Universitetshospital og diabetesprofessor ved Aarhus Universitet. Han er tidligere dekan for Health, som er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet.
Allan Flyvbjerg går på pension i slutningen af september.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem






















