
Christian Bendix tiltræder som ny direktør for Tobaksproducenterne.
Det skriver brancheforeningen i en pressemeddelelse.
Bendix kommer senest fra en stilling som pressechef for Moderaterne.
Skiftet sker ovenpå, at Tobaksproducenternes forhenværende direktør, Tine Marie Andersen, meldte sin afgang tilbage i december 2024.
"Jeg ser frem til fortsætte Tobaksproducenternes arbejde med åbenhed og dialog for at sikre en faktabaseret regulering af markedet. Øverst på min dagsorden står, at vi får styrket indsatsen for at forhindre, at tobaksprodukter havner i hænderne på mindreårige," lyder det fra Christian Bendix.
Brancheorganisationen Tobaksproducenterne blev etableret i 2012 med det formål at repræsentere tobaksvirksomheder i Danmark.
Medlemsskaren tæller British American Tobacco Denmark, Japan Tobacco International Denmark og Imperial Tobacco Denmark og dermed 85 procent af det danske cigaretmarked.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- DF stemmer imod renovering af Palads, men flertal for projektet består





















