Debat

K: Vi kan godt nå hovedstadens klimamål, men ikke med kollektivt selvpineri og begrænsning af individet

Vi skal i København turde se længere frem og ikke fokusere på selvpinende klimatiltag, der lige nu pynter i vores klimaregnskab, men som i virkeligheden ikke kommer til at ændre noget. Vi skal stole på den teknologiske udvikling og se på de store løsninger, skriver Morten Melchiors (K).

Anlæggelsen er Lynetteholmen er et at de vigtige projekter, vi allerede har gang i for at afværge konsekvenserne af klimaforandringerne, skriver Morten Melchiors (K).<br>
Anlæggelsen er Lynetteholmen er et at de vigtige projekter, vi allerede har gang i for at afværge konsekvenserne af klimaforandringerne, skriver Morten Melchiors (K).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Melchiors
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er mange, der i disse år snakker om, at København skal være en foregangsby, når det kommer til den grønne omstilling. Det lyder jo alt sammen meget fint.

Men hvis vi virkelig skal gøre en forskel, så kræver det, at København gennemfører en grøn omstilling, som resten af verden rent faktisk har mulighed for og ønsker, at gennemføre.

Temadebat

Er det realistisk at København når sine klimamål?

Sidste år måtte Københavns Kommune droppe målet om en klimaneutral hovedstad inden 2025. Nu er København i gang med en ny klimaplan frem mod 2035, og denne gang er ambitionerne skruet i vejret.

Så hvad skal der til for, at målet kan lykkes denne gang? Det sætter Altinget Hovedstaden til debat. 

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock.

Den kommende klimplan bliver et vigtigt skridt i forhold til at sikre omstillingen af København, men det absolut vigtigste i den forbindelse, bliver at byens borgere er med om bord.

Den gode nyhed er, at undersøgelser viser, at byens borgere ønsker den grønne omstilling. Men hvis vi fremadrettet skal fortsætte den grønne omstilling, er det vigtigt, at vi fra politisk hold sikrer os den fortsatte opbakning fra københavnerne.

Den fortsatte opbakning fra københavnerne sikrer vi os kun, hvis det, vi foreslår, giver mening. Det nytter ikke, at vi gennemfører politik, som københavnerne ikke kan se sig selv i, så kommer det ikke til at føre til positive forandringer, men blot til irritation og frustration.

Læs også

Afværg de værste klimakonsekvenser

Hvordan sikrer vi os så, at en ny klimaplan giver mening for københavnerne? For mig at se, skal vi sikre os, at en ny klimaplan går på to ben: Dels sikrer en videre, smart, grøn omstilling baseret på den teknologiske udvikling og dels sikrer, at vi får afværget de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Det gælder ikke blot om at gøre det hårdere og surere for borgerne, blot for at opnå en lille, eller måske ligefrem ubetydelig, forbedring på klimaet.

Morten Melchiors (K)
Medlem af Borgerrepræsentationen

Konsekvenser vi på det senest har set udfolde sig på nærmeste hold, derfor skal vi sikre os imod den stigende vandstand.

Det gør vi ved at sikre vores havn, som vi allerede er i gang med i forbindelse med Lynetteholms-projektet. Der bliver også behov for at sikre i syd samt andre tiltag. Yderligere tiltag i forhold til klimasikring er blandt andet i forhold til skybrud, hvor vi ligeledes allerede er i gang.

Der er her tale om tiltag, der sikrer vores boliger, værdier og i yderste konsekvens sikrer liv. Men også tiltag der giver livskvalitet ved udvidet adgang til naturområder, som f.eks. den nye fremtidige naturpark på Lynettholmen eller naturområde omkring Harrestrup Å.

Der er med andre ord her tale om projekter, der både sikrer os imod klimaforandringerne, samtidig med at de forbedrer vores livskvalitet.

Drop kollektivt selvpineri

For at sikre borgernes fortsatte opbakning til den grønne omstilling er det tvingende nødvendigt, at de tiltag, der indgår i en klimaplan, ikke blot har karakter af kollektivt selvpineri gennem en form for klima-askese via kollektive selvpiskning.

Læs også

Det gælder ikke blot om at gøre det hårdere og surere for borgerne, blot for at opnå en lille, eller måske ligefrem ubetydelig, forbedring på klimaet, der i den globale sammenhæng ikke engang kan måles, blot for at vise, at vi er de helligste af de hellige.

Det kommer vi på den lange bane ikke til at opnå københavnernes støtte til, og gennemslagskraften af sådanne tiltag på det globale plan er lige nul.

Jeg tror på, at vi på en smart måde faktisk kan lykkes med både at sikre den grønne omstilling, samt sikre fortsat økonomisk vækst og udfoldelsesmuligheder for københavnerne.

Morten Melchiors (K)
Medlem af Borgerrepræsentationen

Tiltag, der derimod giver mening for københavnerne, og måske endda samtidig ligefrem forbedrer københavnernes livskvalitet, det er der musik i – men lyder det ikke alt for godt til at være sandt?

Vi hører jo hele tiden om, at der skal meget mere til, og at der skal skrues massivt op for begrænsningerne for borgerne.

Jeg er på ingen måde enig i, at det behøver at forholde sig således. Jeg tror på, at vi på en smart måde faktisk kan lykkes med både at sikre den grønne omstilling, samt sikre fortsat økonomisk vækst og udfoldelsesmuligheder for københavnerne. Se, det er jo udsigter, der virker tiltalende for de fleste, og udsigter, der vil skabe opmærksomhed globalt med ønske om at gå samme vej som København.

Se på de store løsninger

Hvordan når vi så dertil? Først og fremmest ved at være modige. Vi skal turde stole på den teknologiske udvikling og på københavnerne.

Vi skal turde se lidt længere frem og ikke blot fokusere på tiltag, der lige nu pynter i vores klimaregnskab, men som i virkeligheden ikke kommer til at ændre noget.

Læs også

I stedet skal vi se fremad på de store løsninger og sikre, at vi får CO2 fangst implementeret på vores forbrændingsanlæg, sikre stabil elforsyning med grøn energi, sikre en høj grad af genanvendelse og sikre grøn transport.

Kommer vi i mål med dette, er vi nået meget, meget langt. Vi er der ikke endnu, men der er tale om teknologier, der er fuldtudviklede indenfor en overskuelig fremtid.

Når vi i mål? Ja. Bliver det let? Nej, men det kan lade sig gøre.

Morten Melchiors (K)
Medlem af Borgerrepræsentationen

Derudover kommer der blandt andet også tiltag indenfor byggeri og fødevareproduktion, teknologiske skridt, der er med til at sikre, at vi kommer i mål.

Vi når i mål

Som det ser ud i dag, udleder hver københavner i gennemsnit cirka 10 ton CO2 om året. Vores målsætning for klimaplan 2035 lyder på 5 ton CO2 om året per københavner.

Med udgangspunkt i, hvordan vores CO2-udledning genereres i dag, så er der nogle meget klare punkter vi kan slå ned på, nemlig de ovenfor nævnte og en gennemgående elektrificering med grøn produktion af el og varme.  

Så for at summe op – når vi i mål? Ja. Bliver det let? Nej, men det kan lade sig gøre, også uden selvpineri. Og hvis vi gør det smart, så vil København også fortsat være en forgangs by, for resten af verden. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Melchiors

Medlem, Borgerrepræsentationen (K), Københavns Kommune
Cand.polit (Københavns Uni. 2002)

0:000:00