Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anne Tønnes

Københavns politidirektør stopper: "Hvis jeg skal nå noget andet, så er det nu"

Anne Tønnes takker af efter mere end 38 år på Justitsministeriets område.
Anne Tønnes takker af efter mere end 38 år på Justitsministeriets område.Foto: Københavns Politi
6. marts 2026 kl. 17.15

Københavns politidirektør Anne Tønnes’ åremålskontrakt udløber med udgangen af maj måned, og hun ønsker ikke at genansøge stillingen.

Det oplyser Københavns Politi.

”Jeg har gennem længere tid gjort mig mange overvejelser om, hvordan mit fremtidige arbejdsliv skal se ud. Og jeg er kommet til den erkendelse, at hvis jeg skal nå noget andet i mit aktive arbejdsliv, så er det nu," lyder det fra Anne Tønnes i pressemeddelelsen.

Læs også

Anne Tønnes har været politidirektør i Københavns Politi i ni år. Inden da var hun politidirektør hos Midt- og Vestsjællands Politi og har tidligere været kontorchef i Justitsministeriet. Men nu takker hun af på Justitsministeriets område.

"Beslutningen har bestemt ikke været nem, for jeg har altid været virkelig glad for mit arbejde, de meningsfulde opgaver og fællesskabet med de mange dygtige mennesker, som har omgivet mig. Det afgørende for mig er dog et ønske om nu at få et andet og mere fleksibelt arbejdsliv, gerne med bestyrelsesposter på områder, hvor jeg kan bidrage med nogle af de kompetencer, som jeg har erhvervet mig som topleder i en samfundsbærende og politisk styret organisation som Københavns Politi."

Anne Tønnes har sidste arbejdsdag som politidirektør i Københavns Politi 31. maj.

Blå bog

Anne Barbara Sidenius Tønnes
cand.jur. fra Aarhus Universitet, 1988

2017-nu Politidirektør, Københavns Politi,
2015-2017 Politidirektør, Midt- og Vestsjællands Politi,
2013-2015 Vicepolitidirektør, Københavns Politi,
2012-2013 Strategisk projektleder, Rigspolitiet, Koncernstyring, Analysesekretariatet,
2007-2013 Vicepolitidirektør/stabschef, Midt- og Vestsjællands Politi,
2005-2006 Konstitueret politimester, Holbæk Politikreds,
2001-2005 Kontorchef, Justitsministeriets departement,
1998-2001 Konsulent, Justitsministeriets departement,
1990-1998 Fuldmægtig, Justitsministeriets departement,
1988-1990 Fuldmægtig i Registertilsynet.

Kilde: Politiet

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026