
Hysteriet nåede nye højder i forbindelse med indsættelsen af Donald Trump som præsident 20. januar. Et grænseløst hysteri.
Man skulle ellers have troet, at man var bedre forberedt på hans stil efter den seneste præsidentperiode, men nu er vi derude, hvor han åbenbart truer hele den vestlige civilisation og verdensorden.
Manden vandt en overbevisende sejr. Alle svingstaterne, the popular vote og flertal i begge kamre i Kongressen – og med sin sædvanlige iver udstedte han dekreter i en rasende fart umiddelbart efter indsættelsen.
Jeg har selv oplevet den elitære foragt i rigt mål i Folketinget og i medierne.
Pia Kjærsgaard (DF)
Man kan diskutere meget ved manden. Det vil jeg indrømme.
Jeg medgiver eksempelvis, at hans stil er meget fremmed, i forhold til den måde vi omgås hinanden i det danske demokrati.
Stilen er brovtende og uelegant, og jeg hæfter mig ved, at nogle dansk-amerikanere i et interview før præsidentvalget fik sagt, at de sådan set syntes, han var frygtelig og usympatisk, men at han var det bedste for deres land.
Det tror jeg er en vigtig pointe. Amerikanerne elsker ikke nødvendigvis Donald Trump, men de så ikke noget alternativ til ham.
Demokraterne befandt sig i de højere luftlag og brugte tiden på dagsordener som identitetspolitik, ligestilling og "kritisk raceteori", mens amerikanernes dagligdag med invasionen fra Mexico og en galopperende inflation blev ignoreret.
Opgøret med identitetspolitikken og woke handlede i virkeligheden om, at Demokraterne havde mistet enhver kontakt til den almindelige amerikaner. Derfor fik Trump også en markant fremgang blandt kvinder, afroamerikanere og latinoer – grupper, som traditionelt har sluttet op omkring Demokraterne.
Og er det ikke befriende, når Præsident Trump siger, at der kun er to køn?
Det er utroligt, at noget så indlysende kan vække så stor forargelse, og det illustrerer elitens fallit og mangel på kontakt til almindelige mennesker.
Modstandernes behandling af Trump kunne der skrives lange bøger om. Man kunne nævne Hillary Clinton, som før præsidentvalget i 2016 omtalte Trumps vælgere som "foragtelige".
Eller den kendsgerning, at den tidligere præsidentfrue Michelle Obama valgte at udeblive fra indsættelsesceremonien. Det er komplet mangel på pli, og det bekræfter den elitære foragt mod ham.
Jeg har selv oplevet denne i rigt mål i Folketinget og i medierne: "Stuerene, det bliver I aldrig", eller "Pia Kjærsgaards klamme sekt af skimlede kældermennesker".
Når en konservativ dansk partileder har "svært ved at trække vejret" over Trump, eller når regeringen indkalder til pressemøde, hvor alle er klædt i sort dagen efter præsidentens indsættelse, så tager jeg det faktisk ret roligt.
Den fornærmede tone klæder os ikke. Vi skal respektere amerikanernes valg.
Pia Kjærsgaard (DF)
USA er ikke Danmark. Trumps vælgere er amerikanere, ikke danskere.
I tilgangen til Trump mærker man en underlig kombination af danske mindreværdskomplekser på den ene side og en slags moralsk storhedsvanvid på den anden.
Man ryster i buksener over, hvad han mon nu kommer med af budskaber, samtidig med at man moralsk har anbragt sig på den høje hest og taler om den amerikanske præsident i stedet for at tale med ham.
USA og præsident Trump er og bliver vores vigtigste allierede. Vi skal hverken grave os skamfuldt ned i et hul eller begynde at belære den amerikanske præsident om, hvordan han skal agere som amerikansk leder.
Vi skal derimod stille og roligt forklare ham, hvad der er de danske synspunkter. I en venlig og respektfuld tone.
Med andre ord: Vi skal slå koldt vand i blodet og omgås præsident Trump som alle andre ledere. Den fornærmede tone klæder os ikke. Vi skal respektere amerikanernes valg.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- København finder penge til gratis teater for børn
- BUPL: Normeringer er ikke nok. Hvis København vil løfte kvaliteten, kræver det flere pædagoger


















