Bliv abonnent
Annonce
Om  
Marie Magne Brixtofte

Radikal profil i Gentofte med efternavnet Brixtofte rykker til Venstre

Marie Brixtofte er fortid i Radikale i Gentofte Kommune. Hun vender i stedet "hjem" til Venstre. 
Marie Brixtofte er fortid i Radikale i Gentofte Kommune. Hun vender i stedet "hjem" til Venstre. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
11. april 2023 kl. 13.54

I Gentofte Kommune har de Radikale siden 2021 haft en gedigen profil i form af Marie Brixtofte.

Den profil bliver partiet nu fattigere. Marie Brixtofte, der fik tredjeflest stemmer af alle opstillede i Gentofte Kommune ved kommunalvalget i 2021, forlader nemlig partiet og rykker i stedet til Venstre. 

Det skriver Berlingske

Årsagen til skiftet begrunder hun overfor Berlingske med, at "jeg er blå, og det er Radikale ikke". 

"Jeg kan ikke længere være i et parti, hvor man siger, at man hverken er rød eller blå, men hvor man i virkeligheden laver rødlig politik," siger hun til avisen.

En "hjemvenden" gjort mulig af Støjberg-exit

Som datter af den tidligere Venstre-borgmester i Farum Peter Brixtofte samt aktiv i Venstres Ungdom, betragter Marie Brixtofte også skiftet til Venstre som en hjemvenden. 

I 2001 forlod Brixtofte Venstre som følge af højredrejningen på udlændingepolitikken med dertilhørende stramninger.

Til Berlingske siger hun, at hun nu føler sig overbevist om, at hun godt kan se sig i Venstres nuværende udlændingepolitik, "nu når Inger Støjberg er stået af".  

Med 1519 personlige stemmer blev Marie Brixtofte valgt ind i kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune i 2021. Det gjorde hende til den kandidat med tredjeflest stemmer i kommunen. 

Foruden at være medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte har Marie Brixtofte også - indtil udmeldelsen af partiet - været medlem af Radikales Hovedbestyrelse. 

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026