Bliv abonnent
Annonce
Emil Sloth Andersen
svarer
Rådhuset

Hvorvidt kan Københavns Kommune stille krav om størrelse på almene boliger til almene boligorganisationer?


Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

19599

Kan Københavns Kommune stille krav om størrelsen på de almene boliger til de almene boligorganisationer, ud over de krav som allerede findes i kommuneplanen?

I dag findes et krav om, at 50 procent af etagearealet skal være minimum gennemsnitligt 95 kvadratmeter.

Kan Københavns Kommune stille krav om, at de resterende boliger eksempelvis alle bør have en maksimumstørrelse på 75 kvadratmeter, således at der bygges flere små boliger til det stigende antal singler i København?

Svar fra torsdag den 10. oktober 2024

Som beskrevet i spørgsmålet stiller Kommuneplanen 2019 krav om, at cirka 50 procent af etagearealet ved boligbyggeri skal have boliger, som er mindst 95 kvadratmeter etageareal i gennemsnit.

De resterende 50 procent kan disponeres mere frit i forhold til boligstørrelser, men skal i forhold til alment nybyggeri holdes inden for en maks størrelse på 115 kvadratmeter, jf. almenboligloven.

Det betyder, at kommunen efter en saglig vurdering af boligudbuddet i nærområdet kan stille vilkår til boligstørrelsen i 50 procent af etagearealet i alment nybyggeri.

Vilkår til boligstørrelser og boligtyper i det almene nybyggeri vil dog altid vurderes i forhold til det samlede projekt, boligudbuddet i nærområdet og i samarbejde med den almene bygherre.

I alment nybyggeri stiller kommunen også vilkår om, at 20 procent af boligerne i en afdeling opføres som billige boliger til boligsocial anvisning med en husleje pt. på henholdsvis 5.000 kroner for en familiebolig og 3.000 kroner til en ungdomsbolig. I henhold til almenboligloven må disse boliger ikke være større end 55 kvardatmeter.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026