
Tommy Ahlers bliver Metroselskabets nye formand.
Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.
Tommy Ahlers er udpeget af transportminister Thomas Danielsen (V) i enighed med de to medejere af Metroselskabet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
"Jeg har kæmpe fokus på klima i det meste, jeg laver, og elsker København, og jeg kunne ikke sige nej til denne her udfordring. Jeg glæder mig til at nørde infrastruktur og byudvikling og arbejde hårdt for et grønnere hovedstadsområde," siger Tommy Ahlers.
Den forhenværende minister kommer blandt andet til at beskæftige sig med anlæggelsen af en ny metrolinje, M5.
Tommy Ahlers var uddannelses- og forskningsminister for Venstre fra maj 2018 til juni 2019.
Nu sidder iværksætteren blandt andet som bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito og er tilknyttet DTU som adjungeret professor.
Tommy Ahlers er udpeget som formand for Metroselskabet for en fireårig periode.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem
























