Debat

Dansk Erhverv: Momsbombe risikerer at skade folkesundheden

Fremover skal der betales moms for holdundervisning i fitnesscentre. Det er en momsbombe under folkesundheden, når mange står overfor højere regninger som følge af inflation og høje energipriser, skriver Katrina Feilberg.

Vi har ikke brug for incitamenter, der gør idrætsdeltagelsen vanskeligere, som en moms. Omvendt har vi brug for progressive forslag, der kan fastholde allerede idrætsaktive og fremme danskernes idrætsdeltagelse, skriver Katrina Feilberg.
Vi har ikke brug for incitamenter, der gør idrætsdeltagelsen vanskeligere, som en moms. Omvendt har vi brug for progressive forslag, der kan fastholde allerede idrætsaktive og fremme danskernes idrætsdeltagelse, skriver Katrina Feilberg.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Katrina Feilberg Schouenborg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mere end 800.000 børn, unge, voksne og ældre står overfor en stor ekstraregning, fordi de dyrker deres sport i et fitnesscenter, et yogastudie, en rideklub eller en danseskole i privat regi.

Fremover skal der nemlig betales moms for holdundervisning i for eksempel fitnesscentre. Det er en bombe under idrætsdeltagelsen og den helt forkerte vej at gå, hvis vi skal sikre folkesundheden fremover. For her spiller fysisk aktivitet en afgørende rolle. Både i forebyggelse af livsstilssygdomme, men også når vi taler mental sundhed. Vi har ikke brug for færre incitamenter til at få folk til at motionere, men derimod flere.

En prisforhøjelse på op til 25 procent vil ramme bredt, men især unge, ældre og socialt udsatte, der i højere grad vælger fitness som motionsform vil blive ramt.

Inflation og sundhed

De seneste ti år har den generelle idrætsdeltagelse været faldende. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen og SDU om danskernes generelle sundhedstilstand, lever hele 58,1 procent af danskerne over 16 år ikke op til de internationale anbefalinger for fysisk aktivitet.

Inaktiviteten er større blandt folk, som står udenfor beskæftigelse

Katrina Feilberg
Markedschef, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv

Endnu værre ser det ud i forhold til de 11-15-årige, hvor hele 74 procent ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet. Den udbredte og stigende inaktivitet i befolkningen har både konsekvenser for den enkelte men i høj grad også for samfundet i form at høje udgifter i sundhedsvæsenet og tab af produktivitet.

Sundhedsstyrelsen har opgjort de samfundsmæssige omkostninger ved inaktivitet. I dag bruger samfundet 17,5 milliarder kroner hvert år på sygdom forbundet med fysisk inaktivitet. 5,3 milliarder kroner i omkostninger til behandling og pleje og 12,2 milliarder kroner i tabt produktion.

Med en stigende inflation og skyhøje el- og gaspriser vil prisændringerne på op til 25 procent blot gøre dette værre og indebærer en stor risiko for mange af de 800.000 danskerne, som måske må fravælge et medlemskab af fitness for at få pengene til at række.

Inaktivitet rammer socialt skævt

I forvejen ved vi, at inaktiviteten er større blandt folk, som står udenfor beskæftigelse. Det har ikke kun konsekvenser for den fysiske sundhed, men betyder også, at en stor gruppe af borgere står uden for det fællesskab, det sociale sammenhold, som eksempelvis fitnesscentrene danner rammen om.

For denne særlige målgruppe vil en fjernelse af momsfritagelsen for holdundervisning gøre den økonomiske barrierer for idrætsdeltagelse i idrætsfællesskaberne endnu større.

Læs også

Vi har derfor ikke brug for incitamenter, der gør idrætsdeltagelsen vanskeligere, som en moms vil gøre. Omvendt har vi brug for progressive forslag, der kan fastholde allerede idrætsaktive og fremme danskernes idrætsdeltagelse.

Et forslag ud over at vedblive med at fritage holdundervisning for moms, kunne være at gøre kontingent- og abonnementsbetaling til idræt og motion fradragsberettiget – både i foreningsregi som privat regi.

Det vil fjerne barrierer for alle og gøre potentialet større i forhold til, at flere i alle aldersgrupper kan dyrke idræt. Det vil på langt sigt kunne medføre en positiv samfundsøkonomisk udvikling, hvis vi får endnu flere ind i idrætsfællesskaberne. Det må være målet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrina Feilberg Schouenborg

branchedirektør, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (RUC 2006)

0:000:00