Dansk Skoleidræt: Fire tiltag kan flytte ny lov fra skrivebordet til boldbanen

Skolen er det sted, hvor vi kan nå alle børn uanset baggrund. Det handler ikke så meget om idræt og bevægelse i sig selv, men om at skabe glæde, mod og lyst til bevægelse.

Det ved vi nemlig fra forskningen kan nemlig give sunde vaner for resten af livet – børn, der har en aktiv barndom, bliver aktive voksne.

Senest har Trivselskommissionen anbefalet at styrke børns fællesskaber og fritidsliv.

Det understreger blot endnu engang vigtigheden af, at bevægelse skal være en integreret del af skoledagen. 

Kommuner bør forpligtes til at have en strategi for idræt og bevægelse i skolen, og hver skole bør have en lokal bevægelsespolitik.

Bjørn Friis Neerfeldt
Generalsekretær, Dansk Skoleidræt

Alligevel viser virkeligheden, at de fleste børn bevæger sig alt for lidt – kun omkring hvert fjerde skolebarn får den anbefalede times motion om dagen, og andelen falder med alderen.

Det går ud over både trivsel, læring og sundhed, og derfor skal folkesundhedsloven anerkende skolen som nøglearena for forebyggelse og forpligte kommuner og skoler til at prioritere idræt, leg og bevægelse.

Det kunne ske ved at understrege en klar forventning om daglig bevægelse i skoletiden og en aktiv, varieret skoledag for alle elever.

Fire forslag

Gode intentioner gør det ikke alene. der skal handling bag ordene.

Her er fire konkrete forslag til folkesundhedsloven:

• Styrket sundhedsundervisning

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (skolens sundhedsfag) har i dag ingen faste timer på skemaet. Loven bør opgradere faget, så alle elever får viden og dermed kompetencer til at træffe gode valg inden for kost, motion og sundhed.

• Strategi for bevægelse i skoledagen

Kommuner bør forpligtes til at have en strategi for idræt og bevægelse i skolen, og hver skole bør have en lokal bevægelsespolitik. I dag er indsatsen ujævn – nogle kommuner går foran, mens andre sakker agterud. En folkesundhedslov kan sikre en ensartet indsats og få skole-, sundheds- og fritidsområdet til at arbejde sammen om en aktiv skoledag.

• Fokus på de mindst aktive børn

Loven bør også sikre en indsats for de børn, der bevæger sig mindst eller føler sig usikre ved idræt. Skolen er det oplagte sted at fange dem og introducere dem til mange forskellige måder at bevæge sig på, så også de mindst aktive får gode oplevelser med bevægelse og fællesskab. Sådan forebygger vi, at ulighed i sundhed grundlægges allerede i barndommen.

• Prioritér idrætsfaget

Der bør være høje faglige krav til undervisere i idrætsfaget, så de kan præsentere eleverne for gode bevægelsesoplevelser. Det kan for eksempel være i form af at stille krav til kompetencedækningen i faget, så lærerne på alle årgange skal være linjefagsuddannede. God idrætsundervisning med et klart formål og en rød tråd gennem hele skoleforløbet giver eleverne lyst til bevægelse og fremmer aktive vaner, mens dårlige idrætsundervisning kan gøre det modsatte.

Dansk Skoleidræt har i årtier arbejdet for en mere aktiv skoledag gennem en lang række indsatser, og vi står altid klar til at bidrage med viden, erfaring og konkrete forslag.

Vi ved, hvad der virker ude på skolerne.

Vores erfaringer peger på, at kommunerne mangler fælles mål og koordinering, og det bør en folkesundhedslov rette op på ved at sætte klare nationale mål og krav om data, så vi løbende kan følge udviklingen i børns trivsel og fysiske aktivitet.

Forældreansvar og politisk ansvar

Nogle vil måske indvende, at børns sundhed primært er forældrenes ansvar, og at politikerne ikke skal blande sig i familiens liv.

Ja, forældrene har en afgørende rolle – de kender deres børn bedst og skal give dem sunde vaner. Men det ene udelukker ikke det andet. Fællesskabet omkring børnene, især skolen, må understøtte forældrene ved at skabe rammer, der gør det let at træffe sunde valg.

Det handler ikke om formynderi eller at "overtage" ansvaret fra forældrene, som CEPOS’ Mette Dalsgaard for nylig advarede imod i Altinget.

Tværtimod handler det om at tage medansvar for folkesundheden.

Når skolen leverer en sund, aktiv hverdag, giver det forældrene bedre muligheder for at tage deres ansvar på sig.

Og uden en fælles indsats vil nogle børn aldrig få sunde vaner, med konsekvenser for dem selv og samfundet. Forebyggelse gennem skolens fællesskaber er et ansvar, vi skal løfte i flok.

Til politikerne:

Grib chancen og tænk ambitiøst.

Lad os gøre skoledagen mere aktiv – for børnenes og folkesundhedens skyld.