Bliv abonnent
Annonce
Om  
Henrik Thorsøe Pedersen

Dansk Tennis Forbunds formand bliver præsident for Tennis Europe

Det står nu klart, at Henrik Thorsøe Pedersen (tv) er garanteret posten som præsident for Tennis Europe (Arkivfoto).
Det står nu klart, at Henrik Thorsøe Pedersen (tv) er garanteret posten som præsident for Tennis Europe (Arkivfoto).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
14. marts 2024 kl. 08.40

Dansk Tennis Forbunds (DTF) formand, Henrik Thorsøe Pedersen, bliver præsident for Tennis Europe. 

Det skriver TV 2 på vegne af DTF.

Henrik Thorsøe Pedersen er garanteret posten, siden den siddende præsident, Ivo Kaderka, ikke længere er i spil.

Det sker, efter Kaderka er blevet varetægtsfængslet i Tjekkiet som en del af en sag om svindel med et større millionbeløb af offentlige midler.

Tennis Europe har bekræftet, at Henrik Thorsøe Pedersen er eneste tilbageværende kandidat, og at han vil blive valgt for en firårig periode på generalforsamlingen 21.-23. marts.

"Det er selvfølgelig en speciel baggrund at blive valgt på. Men jeg er meget stolt over at skulle bestride en så fornem international post. Det er resultatet af en målrettet indsats i DTF, hvor vi over en årrække har bygget internationale relationer og alliancer op," udtaler Henrik Thorsøe Pedersen ifølge TV 2.

Det er dog ikke sikkert, at den fremtidige europæiske chef kan kalde sig formand i Danmark meget længere. Lørdag 16. marts er der nemlig kampvalg om formandsposten i DTF, da Christian Lunøe fra B93 Tennis har indstillet sit kandidatur.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026