Ekspert: Vi bruger 'sportswashing' i flæng - og misser noget helt centralt i debatten

Sportswashing, sportswashing, sportswashing.

De seneste måneder har danske politikere og idrætsorganisationer gjort det klart, at vi ikke skal udnyttes i autoritære staters sportswashing.

Medierne skummer over med artikler om sportswashing.

Og eksperter stiller beredvilligt op til interview om sportswashing.

Men nu har en central stemme i den idrætspolitiske debat fået nok af diskussionen.

"Jeg mener ikke det gavner debatten og forståelsen af forholdet mellem sport og politik at bruge sportswashing i det omfang og med de forskellige definitioner, som vi ser i nutidens mediebillede,” siger Stanis Elsborg, der er senioranalytiker ved Play the Game.

Han vender samtidig kritikken mod sig selv.

”Der hersker ingen tvivl om, at jeg formentlig selv har både anvendt begrebet for ofte og formentlig også i en forkert sammenhæng, men det skal ikke afvige mig fra nu at rette den her kritik," siger Stanis Elsborg.

Er blevet folkeeje
Og hvad er så problemet med diskussionen om sportswashing?

Først og fremmest kan aktørerne i den danske offentlighed ikke helt blive enige om, hvad begrebet egentlig betyder, mener Stanis Elsborg.

Det bliver brugt forskelligt af medierne, hvilket mudrer debatten.

Stanis Elsborg
Senioranalytiker, Play the Game

“Sportswashing er efterhånden blevet et folkeeje. Alle bruger det, og det bliver brugt i flæng, og det gør det også af medierne," siger han.

"Det bliver brugt forskelligt af medierne, hvilket mudrer debatten," fortsætter han.

Ifølge Stanis Elsborg bruger vi både ordet til at beskrive, når autoritære stater forsøger at formidler glansbilleder fra deres land, mens de samtidig forgriber sig på menneskerettighederne.

“Andre definitioner misser helt den kobling, at det handler om menneskerettigheder. Så der handler det bare om, at stater i bred forstand bruger sporten til at få et bedre image,” siger Stanis Elsborg.

Det kan virke som en semantisk og vældig teoretisk diskussion. Men For Stanis Elsboerg er det vigtigt, at vi ikke mudrer den idrætspolitiske debat med uklare begreber.

Men selv hvis man abonnerer på den oprindelige forståelse af sportswashing som værende diktaturers forsøg på at udnytte sporten til at glorificere deres image, er der problemer med begrebet.

“Det bliver en forsimpling af, hvorfor mange af nutidens nationalstater engagerer sig så massivt i sportens verden. For stater som Qatar og Kina investerer jo ikke kun så massive summer i sporten for at renskure deres image," siger Stanis Elsborg.

Foretrækker 'blød magt'
Glitterkommunikationen er jo ikke et mål i selv for Qatar. Ørkenstaten vil tiltrække investorer og turisme.

“Qatars sportslige strategi har også den funktion, at man godt ved, at olie-og gasressourcerne på et tidspunkt slipper op. Så på den måde er det en del af diversificeringen af hele økonomien I Qatar,” siger Stanis Elsborg.

Play the Game-eksperten påpeger, at den form for diplomati har en anden og mere præcist betegnelse end sportswashing; nemlig blød magt.

"Det indfanger bedre, hvordan stater i bredere forstand forsøger at bruge sporten politisk f.eks. i håbet om at styrke sine diplomatiske forbindelser, tiltrække investorer og overbevise omverdenen og nationalbefolkningen om ens lands fortræffeligheder. Og her er sporten og andre dele af kultursektoren helt centrale,” siger Stanis Elsborg. 

Han trækker også tråde til det igangværende vinter-OL i Kina. Her har det været en sten i skoene, at en række nationer i ugerne op til legene har kritiseret landets forfølgende af muslimske mindretal.

Omvendt får det ikke kineserne til at ligge søvnløse.

"Skal man sige det en lille smule kynisk, så er det jo ikke nyt for kineserne, at lande kritiserer deres forhold til menneskerettighederne. Men de har jo sådan set klaret sig meget godt rent økonomisk og politik de sidste 20 år,” siger Stanis Elsborg og fortsætter.

“Det vigtigste for Kina er, at de kan bruge OL til at signalere, at de kan blive den teknologiske supermagt, som kan sikre verden de teknologiske løsninger, vi har brug for. Og det er jo blød magt i sin reneste form."

Vesten udnytter også sporten
Stanis Elsborg påpeger desuden, at begrebet blød magt også giver bedre rum for at rette fokus mod, hvordan vestlige lande udnytter sporten.

"Nævn mig i øvrigt et værtsland, der ikke vil bruge en sportsbegivenhed til at forbedre deres image?," siger han.

Stanis Elsborg fremhæver, hvordan Storbrittanien brugte åbningsceremonien i forbindelse med OL i London i 2012 til at fremhæve landets store bidrag til verdenssamfundet. De fremhævede vestlige værdier om et åbent og tolerant samfund og hyldede velfærdssystemet, kvindefrigørelsen, multikulturalisme og civile rettigheder.

"Menneskerettighedsaktivister var med til at bære det olympiske flag, hvorimod landets fortid med imperialisme og slaveri var udeladt. Så vestlige lande bruger sporten lige så politisk,” siger Stanis Elsborg.

Og det kommer vi også snart til at se på hjemlig grund, spår Play the Game-analytikeren.

 “Nu kommer Tour de France til Danmark til sommer. Og jeg er sikker på, at vi også vil bruge det til eksempelvis at skabe et skønmaleri af København,” siger Stanis Elsborg.