Esport Danmark: Vores sportsgren skal tilbydes som en uddannelse

Hvis Danmark skal opfylde kravene til fremtidens teknologiserede arbejdsmarked, bør vi udnytte de muligheder, der er lige foran øjnene på os.

Uddannelser med udgangspunkt i gaming og esport er den bedste mulighed, som vi har fået i mange år. En mulighed, der tilmed vil styrke både trivsel og motivation for store grupper af elever på landets uddannelsesinstitutioner.

Esport og gaming må i høj grad siges at have gjort deres indtog i danske drenge og pigers liv. Ifølge Medierådets seneste undersøgelse har 92 procent af børn og unge i alderen et til 15 år prøvet at spille digitale spil, og halvdelen af dem spiller dagligt. Interessen har aldrig været større, og alt tyder på, at gaming er kommet for at blive.

Dækningen er dog i medierne ofte præget af fokus på fortællinger som forbrug og overforbrug, afhængighed, aldersmærkninger, voldlige spil, og hvilke negative konsekvenser spil kan have.

Det har betydet, at forældre og også en del fagprofessionelle for eksempel i skoler og fritidsklubber er optaget af at begrænse, afvikle – og sågar afvænne – børn og unges interesse, begejstring og oplevelse af deltagelsesmuligheder i forhold til esport og gaming.

Men faktisk viser undersøgelser, at "når lærere bruger digitale og analoge spil i undervisning, bliver børnene mere motiverede og trives bedre," siger lektor og forsker Thorkild Hanghøj.

Det fremmer positiv adfærd, og eleverne føler sig mere inkluderede, viser forskningen. Alligevel underkendes gaming og esport som en mulighed for udvikling, læring og deltagelse for børn og unge og tillægges ikke en værdi som andre typer af sportsgrene.

En stor mulighed for at engagere børn og unge
Den negative fortælling betyder, at det store potentiale, der ligger i, at børn og unge gamer eller dyrker esport, risikerer at blive overset eller underkendt.

Det er ærgerligt, for i stedet for at betragte gaming og leg som ubrugeligt eller ligefrem usundt tidsfordriv bør vi se det som en stor mulighed for at engagere vores børn og unge.

I modsætning til almindelig sport findes der ingen formel uddannelsesproces til at uddanne fagfolk inden for esport. Dertil findes der ingen uddannelse, som kvalificerer fagfolk til at arbejde didaktisk og pædagogisk med unge mennesker, som skal styrke de bløde kompetencer.

Michael Dassa
Projektleder og uddannelseskonsulent, Esport Danmark

Eksempelvis peger Center for Digital Pædagogik på gaming og leg som gode muligheder for børns dannelse og udvikling. En af de forskere, der arbejder mest indgående med området, er den anerkendte udviklingspsykolog Amanda E. Staiano, som peger på en lang række af de egenskaber,  sombørn kan udvikle gennem gaming:

For eksempel kognitive egenskaber, motoriske færdigheder, visuel genkendelse, kommunikation – og senere i livet er det med til at styrke evner inden for projektstyring, problemløsning, kommunikation og konkrete it-kompetencer.

Alle fagligheder, som arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger. Jasmina Pless fra Dansk Erhverv udtaler: "Hvert år opstår der mange nye jobs både indirekte og direkte i esporten – og der er kæmpe potentiale for vækst i branchen. Den digitale viden om fremtidige generationers adfærd bliver unægteligt en større del af det fremtidige joblandskab". Dertil bliver esport også brugt som rekrutteringsplatform for Forsvaret, Politiet, Rederiforeningen, PWC og Capgemini.

Passer godt med fremtidens arbejdsmarkedsbehov
Disse erfaringer stemmer overens med de fagfolk, forældre og esportstalenter, som vi har talt med, som enstemmigt bemærker, at deltagelse i esportsforløb styrker motivation, fastholdelse og hjælper elever med at opbygge vigtige kompetencer, som kommunikation, samarbejde, logisk tænkning og problemløsning – ofte kaldet "soft skills".

Ifølge en artikel i Harvard Business Review er en af de vigtigste kompetencer for fremtidens arbejdsmarked bløde kompetencer. Eksperter spår, at op mod 50 procent af jobbene sandsynligvis vil blive automatiseret i 2024 med blandt andet kunstig intelligens og software robotter.

Derfor søger arbejdsgivere i højere grad kandidater, der har andre slags færdigheder end tidligere efterspurgte kandidater, såsom at være i stand til at lære adaptivt, tage kvalificerede beslutninger og samarbejde med andre.

Disse eftertragtede evner passer godt sammen med de kompetencer, som er og fortsat vil være vanskelige at automatisere i fremtiden.

Selv den mest sofistikerede teknologi skal kæmpe for at replikere faktorer som emotionel intelligens, evnen til at forstå og tilpasse beslutningsændringer til kontekst, kreativitet, innovation og kritisk tænkning.

Som forskerne yderligere bemærker i artiklen: "I en af undersøgelserne, som vi foretog, rapporterede 93 procent af arbejdsgiverne, at en kandidats evne til at tænke kritisk, kommunikere tydeligt og løse komplekse problemer er langt vigtigere end hans eller hendes faglige kvalifikationer og uddannelse". Esport er altså en perfekt træningsplads til at lade elever afprøve og udvikle netop disse færdigheder.

Fra autodidaktisk tilfældighed til målrettet formaliseret faglighed
I Esport Danmark er vi i fuld gang med at designe og gennemføre udviklingsforløb for fagfolk, ledere og forældre i skoler, klubber og på videregående uddannelse i samarbejde med en række kommuner.

Men hvis esport skal have en rolle i forhold til børn og unges generelle dannelse og læring, hvor vi samtidig skal indtænke arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov for kompetencer, er det bydende nødvendigt at understøtte faglighed blandt andet gennem et stærkt uddannelsessystem.

Med Danmarks eksisterende respekterede tilgang til uddannelse, didaktik og pædagogik, giver det allerede de helt rigtige ingredienser for at tilbyde esport som uddannelse – både nationalt og internationalt.

Michael Dassa
Projektleder og uddannelseskonsulent, Esport Danmark

For i modsætning til almindelig sport findes der ingen formel uddannelsesproces til at uddanne fagfolk inden for esport. I esporten findes der tilbud til unge – ofte i forbindelse med eller forlængelse af skolen – men ingen fagfolk til at varetage den udbudte undervisning.

Dertil findes der ingen uddannelse, som kvalificerer fagfolk til at arbejde didaktisk og pædagogisk med unge mennesker, som skal styrke de bløde kompetencer.

Alligevel efterspørges esport af rigtig mange unge, og derfor udbyder over 70 efterskoler samt en række gymnasier, idrætshøjskoler, musikhøjskoler, folkeskoler, ungdomsskoler og voksenuddannelsescentre som KVUC-valgfag i esport.

Fælles for dem alle er, at de selv har skulle opfinde og etablere kvalitetsstandarder for deres tilbud, som ofte resulterer i, at de har svært ved at fastholde elever og studerende, fordi underviserne mangler den fornødne indsigt i esport og de fornødne faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer til at undervise esport.

Ofte er forløbene udviklet af en ildsjæl, som selv har været gamer, men overladt til autodidaktisk tilfældighed og uden kvalificeret fælles vidensdeling eller didaktisk indsigt.

Her er vores erfaringer fra skolebesøg, at der efterspørges henholdsvis opkvalificering af ledere og lærere, konsulenter til hjælp med opstart af nye forløb, værktøjer til kvalitetssikring af undervisning med videre og ikke mindst viden til at rådgive forældre og pårørende i, hvordan de sætter rammer for gaming i hjemmet.

Danmark halter bagefter
I 2018 lancerede Kajaani University of Applied Sciences i Finland en international bacheloruddannelse i esport, hvor man som studerende kan specialisere sig i projektledelse, eventkoordinering, marketing, spiludvikling og coaching inden for esport.

I England tilbyder Staffordshire University en lignende bacheloruddannelse og har for nylig investeret 80 millioner kroner i nye computer- og spilfaciliteter til studerende og forskere.

På University of York har de indgået et samarbejde med ESL, én af Storbritanniens velkendte esportsorganisationer, som giver universitet adgang til esportsfaciliteter og gør det muligt for studerende at afprøve og teste nye undervisningsmetoder og initiativer i et dedikeret esportsforskningsanlæg.

I USA tilbyder en del forskellige universiteter esportsforløb, blandt andet Ohio State University, som har udviklet forløb i et miljø, som ligner enhver anden sport.

Esportsforløbene inkluderer teamwork, øvelser og mål, som de studerende skal mestre. De kalder deres studerende for "kognitive atleter", eftersom at de har en stor belastning på den kognitive side såsom opmærksomhed, hukommelse og visuel genkendelse.

Fælles for universiteterne er, at de har forudset en mulighed for at frigøre unges potentiale og udvikle på morgendagens medarbejdere og ledere gennem esport.

Dertil har man i England udviklet BTEC esports uddannelser, som svarer til studentereksamen i Danmark, hvor formålet er, at motivere flere unge til at tage en studentereksamen samt give dem en værdifuld kvalifikation, der giver dem den viden og de færdigheder, de har brug for for at forfølge en karriere inden for esports, spil, tech eller andre relaterede sektorer.

Med Danmarks eksisterende, respekterede tilgang til uddannelse, didaktik og pædagogik giver det allerede de helt rigtige ingredienser for at tilbyde esport som uddannelse – både nationalt og internationalt.