Gambling-direktør: Sæt ikke det sunde, danske spilmarked over styr

For 10 år siden trådte det danske licenssystem i kraft. Det har vist sig at være en succes – både hvad gælder kanalisering, forbrugersikkerhed og transparens. I dag finder 90 procent af alt pengespil sted hos udbydere med dansk licens, som betaler afgifter og skat til staten og er underlagt dansk myndighedskontrol. Det bringer Danmark op i top fem i Europa.

Det er også en af årsagerne til, at udlandet skeler til Danmark, når de selv skal regulere deres markeder. I Danmark synes vi at have fundet nøglen til at skabe et sundt, succesfuldt og konkurrencepræget marked.

Sidstnævnte er vigtigt at notere sig, for mange licenshavere har valgt Danmark til, fordi de forventer at kunne drive en sund forretning. Ellers ville man givetvis ikke investere i blandt andet en omfattende licensproces og den administrative rapportering der følger med.

Et forbillede med plads til forbedring

Spillemyndigheden konstaterer, at danskernes spilforbrug i dag udgør omtrent samme andel af den danske økonomi som før liberaliseringen. Modsat, hvad mange tror, er spilmarkedet i Danmark ikke “eksploderet” – det er vokset to procent årligt siden 2012.

Den danske licensmodel er flere steder et forbillede for resten af Europa, men der er stadig områder med udviklingspotentiale. Dette understreges af prævalensrapporten lavet af Rambøll for Skatteministeriet i maj.

Et af de mest bekymrende punkter er de 2600 mindreårige med så alvorlige pengespilsproblemer, at de kunne betagnes som afhængige. En anden bekymring er den voksende gruppe af helt unge voksne, der ikke er i stand til at fuldt at overskue deres forhold til pengespil. Det er vi, som branche, nødt til at handle på.

De fleste årsager til pengespilsproblemer bliver grundlagt i barndommen. Derfor er det nødvendigt at se på de kanaler, hvor de unge rent faktisk opholder sig længst tid ad gangen og påvirkes mest.

Som far til en teenagesøn oplever jeg selv de mange fristelser for unge

Kim Olesen
Direktør for Danmark, Italien og Estland, Kindred Group

Vi ved ikke præcist, hvor udviklingen stammer fra. Det er nærliggende at tro, at meget handler om en ungdomskultur, hvor børn er vokset op med computere, mobiler og tablets og ikke mindst begreber, der knap eksisterede i 2012 – eksempelvis e-sport, der indenfor de seneste fem år er eksploderet i vækst.

Som far til en teenagesøn oplever jeg selv de mange fristelser for unge – især i deres færden på de sociale medier og kanaler, som de fleste voksne knapt kender. Ved du for eksempel, hvem dine børn følger på Twitch eller TikTok, hvilke YouTube-kanaler de abonnerer på, eller hvilke computerspil de bruger tiden på?

Indfør en 18-års-grænse for alle typer af pengespil

Det nævnes ofte, at en stor gruppe af problemspillere spillede første gang, da de var børn.

Derfor har det meste af debatten har handlet om især de unges forhold til pengespil, så vi er selvsagt nødt til at kigge de rigtige steder hen, når vi vil gøre noget ved effektfuldt ved problemerne.

Oplagt er naturligvis selve adgangen til pengespil. 18-årige har ikke adgang til et fysisk kasino eller hos en dansk, licenseret online-udbyder såsom Unibet eller Maria Casino. Dog kan 16-årige købe skrabelodder i ethvert supermarked, ligesom der stadig ikke er indført et ’Spilkort’ til en del af de produkter, der sælges det samme sted.

Det absolut vigtigste er, at vi omsider bryder fødekæden og indfører en 18-års-grænse for alle typer af pengespil

Kim Olesen
Direktør for Danmark, Italien og Estland, Kindred Group

Spilkortet – som vi i Kindred har plæderet for i et halvt årti – er fortsat kun indført i dele af detailleddet, og indtil denne ladeport er lukket, er det stadig muligt for mindreårige at være del af en kultur, som de bør været afskåret fra.

En del politikere har i forbindelse med forhandlingerne meldt ud, at de ønsker hele eller delvise forbud mod spilreklamer.

Ifølge Skatteministeriets egen rapport, og et svar fra ministeren til Folketinget forleden, er der ikke noget, der tyder på en sammenhæng mellem spilreklamer og spillelyst. Eller som ministeren selv skrev i sit svar: ”Der er derfor ikke noget entydigt svar på, om spilreklamer har en påvirkning af spillelysten, men vi ved, at spilfirmaer bruger mange penge på markedsføring af spil.”

Samtidig forholder ministerens undersøgelse sig slet ikke til, hvilke typer af væddemålsspil de unge bliver fanget af. Er det spil på traditionel sport som for eksempel fodbold og tennis – eller ser vi også her, at ungdomskulturen er et helt andet sted, hvor det er e-sport, der er i højsædet?

Drop symbolpolitikken og gå evidensbaseret til værks

Regulering af branchen er godt – så længe det sker på et oplyst og evidensbaseret grundlag. Hvis det bliver symbolpolitik baseret på mavefornemmelser, risikerer vi, at udfaldet bliver det stik modsatte og kommer til at udfordre hele den succesfulde danske licensmodel.

Derfor er vi også nødt til at anerkende, at vi tilbage i årerne omkring den delvise liberalisering af det danske spilmarked havde nogle blinde vinkler. Det skal vi rette op på.

En af de væsentlige var, at der ikke blev afsat faste midler til behandling og især forskning. Ikke mindst overfor den målgruppe, som vi allerede i 2012 vidste, var den største risikofaktor: De unge mænd og de kulturer og fællesskaber, som de opbygger – og de medier, de bruger mest.

Hvis vi som samfund vil gøre en indsats og sætte effektivt ind overfor en bekymrende tendens, er vi nødt til at gøre det målrettet og på de rigtige områder. Det absolut vigtigste er, at vi omsider bryder fødekæden og indfører en 18-års-grænse for alle typer af pengespil.