Fiskene bliver kvalt i danske farvande: ”For vores havmiljø er det en katastrofe”

De danske indre farvande lider rigtigt meget i år.
Det viser en ny rapport om iltsvind i september, som Aarhus Universitet netop har offentliggjort.
Den slår fast, at tilstanden er på det tredjeværste niveau siden 2008.
Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen står bag rapporten. Og han ser med stor alvor på situationen.
”Iltsvind er den ultimative konsekvens af de mange næringsstoffer, der kommer til de indre danske farvande. Videnskabeligt er det spændende at følge, men for vores havmiljø er det en katastrofe,” siger Jens Würgler Hansen i en pressemeddelelse.
Iltsvind opstår som en kombination af flere ting. Det kræver en vis mængde af næringsstoffer – især kvælstof fra landbruget – som fører til opblomstring af alger. Og hvis vejret samtidig er varmt og vinden er stille, er der grobund for udbredt iltsvind.
Vi er vant til at høre om iltsvind. Og så er der svært at trænge gennem med budskabet om, at det faktisk er blevet værre.
Jens Würgler Hansen
Seniorrådgiver, Aarhus Universitet
Iltsvind er problematisk, fordi det skaber dårlige forhold for dyr og planter. I grelle tilfælde fører det til udbredt fiskedød.
I år er situationen så slem, at der er tale om et iltsvindareal på størrelse med Fyn, viser tallene fra Aarhus Universitet. Det er mere end 40 procent mere end sidste år på samme tid.
Her kan du se, hvor der aktuelt er iltsvind i de danske have:
Går den gale vej
Den nye rapport viser også, at udviklingen er blevet værre i flere dele af de danske farvande, selvom der gennem årene er gjort en stor indsats for at reducere landbrugets udledning af kvælstof.
I Limfjorden, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav er det således gået den forkerte vej de seneste år, mens Kattegat har fået det bedre.
”Det er dejligt, at Kattegat har fået det bedre efter den store indsats, der er gjort fra dansk side, men det er da dybt frustrerende, at det stadig går den gale vej for mange områder af de indre danske farvande," siger Jens Würgler Hansen og fortsætter:
”Mange områder rammes igen år efter år, og jeg er bekymret for, at danskerne har vænnet sig til, at situationen er dårlig i vores indre farvande. Vi er vant til at høre om iltsvind. Og så er der svært at trænge gennem med budskabet om, at det faktisk er blevet værre.”
Se hvordan udviklingen har været historisk i tabellen herunder:
Emner i denne artikel
Indsigt
Steen Vinderslev64 årI dag
Kommunaldirektør, Middelfart Kommune, formand for offentlige chefer i Djøf, hovedbestyrelsesmedlem, Djøf
Marie Hansen62 år4. juni
Direktør for Folketingets Administration
Claus Elgaard63 år4. juni
Projektleder, Tuba (Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere), fhv. sportsvært på TV 2 og DR

Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardHvordan har hooligan-registret fungeret?Besvaret
Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardEr ministeren indstillet på at justere udkast til lovforslag om styrket indsats mod fodbolduroligheder?Besvaret
Karsten Hønge spørger Lars Løkke RasmussenHvorfor stopper det danske bidrag til vaccineforskning gennem International AIDS Vaccine Initiative (IAVI)?Besvaret
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Underviser frygter for idrætsfaget på htx: Perfekt forening af naturvidenskab og det menneskelige
- Kun vanetænkning taler imod at sammenlægge Kirke- og Kulturministeriet
- Kvinder i musikbranchen, grøn omstilling på højskoler og skolemåltider i Østafrika: Det har fondene givet penge til i maj
- Idrætsanalytiker opfordrer partier til at droppe opfindsomheden i regeringsgrundlag: Invester i "noget, der er lidt kedeligt"










