
Tobias Jæger Pagh genopstiller ikke som formand for Liberal Alliance Ungdom.
Det skriver han i en sms til TV 2.
TV 2 har i den seneste tid fremlagt videoer, der viser, at der til en fest i Venstre Ungdoms lokaler er blevet sunget slagord såsom "ausländer raus, ausländer raus", som forbindes med nazistiske og højreekstreme miljøer.
På videoen optræder Tobias Jæger Pagh og synger med, og det er det, der får ham til meddele, at han ikke genopstiller til landsmødet i maj.
"Det er en stor fejl. Jeg er ked af, at jeg sang med på den sang. Jeg vil gerne undskylde," skriver han til TV 2.
Han fortæller, at det ikke var ham, der satte sangen på eller startede fællessangen.
Den nye formand for Liberal Alliance Ungdom skal vælges på landsmødet, der finder sted fra 1. maj til 3. maj.
- Idrætten risikerer at miste særlig politisk valuta i regeringsforhandlingerne
- Branchedirektør med opfordring til ny kulturminister: Gør anti doping-indsatser gratis i fitnesscentre
- Her er idrætsaktørernes ønsker til en ny regering: "Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt"
- Ugens profil: Idrættens demokrati er udfordret på alle niveauer. Men truslen er for vigtig til at overlade den til politikerne
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur



















