Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Chris Kronow Rasmussen

Ekspert: Udenlandske spilselskabers jagt på sårbare unge fortsætter. Imens ser de passivt til på Borgen

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) varslede i regeringens lovprogram, at han ville komme med et lovforslag af regulering af spilreklamer i februar. Det er ikke kommet endnu. 
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) varslede i regeringens lovprogram, at han ville komme med et lovforslag af regulering af spilreklamer i februar. Det er ikke kommet endnu. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
7. maj 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg husker dengang, Liverpool havde "Candy" på trøjen, og Jan Mølby styrede midtbanen.

I Napoli bar Maradona logoet fra chokoladebaren Mars, og i Juventus stod der UPIM – en italiensk varehuskæde. Sponsorerne var dengang mærker, man kendte og forstod og mere fysisk produkt. De solgte ikke afhængighed.

I dag er det anderledes.

Når man tænder for Superligaen eller Premier League, bliver man mødt af bettingreklamer fra udenlandske selskaber. Navne, de færreste kan udtale, men som er synlige overalt – på trøjer, bander og i tv-pausen.

De har erstattet Mars og Candy. Og de sælger noget langt mere skadeligt end chokolade: Spilafhængighed.

Unge er mest udsatte – og rammes hårdest

Spilindustrien har fundet sit perfekte match i fodbolden. De to deler målgruppe, passion og følelser. Og det virker. 

Ifølge tal fra ludomani.dk var hele 48 procent af dem, der i 2022 søgte behandling for ludomani, under 25 år.

Til sammenligning var tallet kun syv procent i 2009. Den udvikling sker samtidig med, at reklamerne for betting eksploderer i antal og eksponering.

Ludomani er ikke kun en personlig tragedie. Det er også en økonomisk byrde for samfundet. Og det er der nu tal på.

Chris Kronow Rasmussen
Lektor i sportsbetting

Det er ikke kun i England, man ser bettingfirmaer malke koen, før sponsorater på trøjer forbydes i 2026. I Danmark har vi ingen grænser.

De fleste klubber siger ja til spilpenge, og endnu færre tv-stationer siger fra.

Man kan dårligt følge en kamp uden også at få præsenteret "dagens odds", "ekspertens spilforslag" og opfordringer til livebetting.

Mange seere oplever i dag, at der er flere spilreklamer end reelle analyser i optakten til kampene, og det hele bliver pakket ind som en del af underholdningen – men konsekvenserne er alt andet end underholdende.

Ludomani koster – og det er ikke bare menneskeligt

Ludomani er ikke kun en personlig tragedie. Det er også en økonomisk byrde for samfundet. Og det er der nu tal på.

En rapport udarbejdet af blandt andet Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitetshospital og Økonomisk Institut ved Syddansk Universitet viser, at ludomaner i høj grad lider af andre psykiske og fysiske problemer.

Læs også

Ifølge rapporten:

  • Lider 31 procent af ludomaner af angst,
  • 40 procent har depression
  • 10-11 % har personlighedsforstyrrelser eller skizofreni
  • Og de rammes også oftere af søvnproblemer og stress end befolkningen generelt.

Det er dyrt – ikke bare menneskeligt, men direkte økonomisk. De årlige meromkostninger for sundhedsvæsenet per ludoman er i gennemsnit 21.814 kroner.

Ganget op med det anslåede antal ludomaner i Danmark (29.500 personer) løber det op i 644 millioner kroner om året i direkte sundhedsudgifter.

Men regningen stopper ikke der.

Medregner man indirekte omkostninger som tabt arbejdsfortjeneste og lavere produktivitet, så koster ludomani det danske samfund op mod 3,5 milliarder kroner årligt.

En gråzone uden ansvar

Mange af de bettingfirmaer, vi ser i reklamer, har ikke engang dansk licens.

De opererer fra Malta, Gibraltar eller Asien og henvender sig målrettet til danske seere – uden at være underlagt danske regler. 

Politikerne har i årevis sagt, at de gerne vil gøre noget ved ludomani og overdreven spilreklame. Men de reelle indsatser har været halvhjertede. Der mangler mod og konsekvens.

Chris Kronow Rasmussen
Lektor i sportsbetting

Flere tilbyder spil på ting, der ligger milevidt fra dansk kultur og lovgivning, som hanekampe og sportsgrene og rækker, der mildest talt kun er interessante for match-fixere, hvidvaskere og ja, ludomaner.

Men de bruger Premier League og Superligaen som indpakning. Det er absurd.

Samtidig er de danske regler for reklamer alt for svage og lette at omgå. Og de gælder kun for de selskaber, der vælger at lade sig registrere i Danmark.

De udenlandske operatører går fri – og det gør unge, sårbare brugere til fri jagt.

Politisk handlekraft er udeblevet

Politikerne har i årevis sagt, at de gerne vil gøre noget ved ludomani og overdreven spilreklame.

Men de reelle indsatser har været halvhjertede. Der mangler mod og konsekvens.

Forslag:

  1. Indfør et forbud mod bettingreklamer i forbindelse med sportsudsendelser, både før, under og efter kamp – også på sociale medier og streaming.
  2. Gennemfør en landsdækkende oplysningskampagne målrettet unge, deres forældre og undervisere om risici ved betting og ludomani.
  3. Styrk kontrol og sanktioner for overtrædelser af spilreklameloven. især overfor selskaber, der via influencers eller live-streams henvender sig til unge.

Det her handler ikke om at forbyde spil. Det handler om at tage ansvar.

Vi har tidligere sagt farvel til tobak og alkohol i sporten – fordi vi som samfund ikke ville promovere afhængighed via vores nationale kærlighed til fodbold.

Nu er vi nødt til at tage det næste skridt.

Hvis ikke vi reagerer nu, er næste generation af ludomaner allerede under opvarmning.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026