Ny institutleder: Sundhedsstyrelsen skal have førertrøjen i den kommende folkesundhedslov

Styrket forebyggelse gennem en ny lov om folkesundhed flugter fortræffeligt med reformkompleksets intention om at styrke det nære sundhedsvæsen.

Hvis mere behandling kan foregå hos egen læge, tæt på eller faktisk i eget hjem, så kan det bidrage til at lette presset på de specialiserede sygehuse.

Vage mål

Under forberedelsen af reformen afdækkede kommissionens sagkyndige eksperter, at sammenlignet med andre lande, bruger vi i Danmark forholdsvis mange sundhedskroner på sygehusene.

Det vil være godt for både helbred og pengepung, hvis balancen kan skubbes i retning af almen praksis, og det vil være endnu bedre, hvis danskerne kan gøres sundere og behandlingsbehov derigennem helt forebygges.  

Mens vi venter på en lov, foregår den politiske regulering af indsatsen et godt stykke nede i sundhedsloven, og ser vi udover forebyggende tandpleje for børn og unge, er den lidet forpligtende.

Det vil være oplagt, at Sundhedsstyrelsen fastlægger opgaver og krav til de forebyggende indsatser, der vil udgå af en ny folkesundhedslov.  

Michael Baggesen Klitgaard
Institutleder, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Målene med og for opgaven er vage, metodebeskrivelserne ligeså, og så bliver det svært at få vægt og kraft bag de forebyggende indsatser.

Behandling, hvad enten den foregår hos egen læge eller på sygehuset, er en mere konkret aktivitet end forebyggelse, og effekterne af behandling kan typisk også dokumenteres mere sikkert, end tilfældet er med forebyggende indsatser.  

Sæt sundhedsstyrelsen forrest  

Skal vi have noget ud af en lov, er det derfor nødvendigt, at regering og aftalepartier også her træder i karakter.

I reformaftalen er det eksempelvis præciseret, at Sundhedsstyrelsen skal fastlægge opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud i en nationalt gældende opgavebeskrivelse.

Det vil være oplagt, at Sundhedsstyrelsen tilsvarende fastlægger opgaver og krav til de forebyggende indsatser, der vil udgå af en ny folkesundhedslov.

I den henseende er det et lovende tegn, at Sundhedsstyrelsen med indgangen til 2025, er organiseret med en helt ny faglig enhed: National sundhedsplan og folkesundhed.  

Det synes allerede fastslået, at opgaven fortsat forankres hos kommunerne, og ikke med den øvrige portefølje af sundhedsopgaver i regioner og sundhedsråd.

Det er ikke nødvendigvis en ulempe. I prioriteringen mellem forebyggelse og behandling er der risiko for, at folkesundhedsområdet bliver om ikke glemt så klemt et eller andet sted mellem almen praksis og sygehusene.

Tre målsætninger

Omvendt er kommunal forankring ikke en garanti for koncentreret fokus og prioritering af opgaven.

Nok skal området ikke konkurrere med andre tunge sundhedsopgaver i kommunerne, men skal så til gengæld prioriteres i konkurrence med andre kommunale opgaver som folkeskole, ældrepleje, beskæftigelse, kultur og fritid.

Målene med og for opgaven er vage, metodebeskrivelserne ligeså, og så bliver det svært at få vægt og kraft bag de forebyggende indsatser. 

Michael Baggesen Klitgaard
Institutleder, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Derfor er det kritisk, at kursen holdes med tydelige ambitioner og målsætninger samt Sundhedsstyrelsen i en markant rolle.

Det er i tilgift en af lærdommene fra det norske eksempel, der fremhæves som inspirationskilde.

Den norske lov skal indfri tre centralt besluttede målsætninger:

1) Norge skal være blandt de tre lande i verden med højest gennemsnitlige levealder, 2) befolkningen skal opleve flere leveår med godt helbred, 3) sundheden skal fremmes i hele befolkningen – socialt betingede forskelle skal udjævnes.  

Lad os starte med levealderen

Også i Norge er opgaven (primært) placeret hos kommunerne, og aktuelt er den norske lov under revision med nye krav til, at opgaverne indlejres bedre i de kommunale og regionale beslutningsprocesser, at evalueringerne tydeliggøres, og at staten pålægges samme krav som kommuner og regioner om at beskytte, fremme og udjævne befolkningens sundhedstilstand.  

De norske erfaringer viser altså, at målene skal være tydelige, opgaverne formuleres præcist, folkesundheden jævnligt kortlægges så udviklingerne følges og indsatserne evalueres.

I Danmark kan vi passende starte med at sætte som mål, at vores gennemsnitlige levealder skal være på højde med nordmændenes, at vi skal leve lige så mange år med godt helbred, og at socialt betingede forskelle på begge parametre skal udlignes.

Hvis vi tager de norske erfaringer til os, giver Sundhedsstyrelsen førertrøjen, skaber et bredt samarbejde mellem relevante organisationer og myndigheder, og bruger den viden, vi har på universiteterne, så er det realistiske mål at nå - til gavn for både helbred og pengepung.