Bliv abonnent
Annonce
Om  
Kasper Haugaard

SDU-lektor bliver ny sportschef på B.T.

13. januar 2023 kl. 10.19

Rollen som B.T.'s sportschef har været ledig, siden Kasper Hanghøj i oktober stoppede på avisen. Men nu har B.T. ansat Kasper Haugaard til at overtage teten.

Det oplyser Kasper Haugaard på LinkedIn.

Kasper Haugaard har tidligere været journalistisk chef på Radioavisen og P3 Nyheder i Danmark Radio og henholdsvis redaktionschef og digital udviklingschef på Dagbladet Børsen. Det seneste halvandet år har han været journalistisk lektor på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet har arbejdet med at forme fremtidens digitale udvikling på universitetets cand.public.-uddannelse.

Erfaringen med digital udvikling fra Dagbladet Børsen og SDU vil han kunne trække på i den nye stilling, hvor han i følge opslaget skal hjælpe B.T.'s ansvarshavende chefredaktør, Pernille Holbøll, med at gøre B.T. til en digital succes.

Kasper Haugaard tiltræder den nye stilling som sportschef 1. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026