Struer Kommune har ansat direktør for teknik- og kulturområdet.
Det skriver Danske Kommuner.
Fra 1. januar bliver Rune Asmussen ny direktør for teknik- og kulturområdet i Struer Kommune. Han tiltræder fra en stilling som teknik- og miljøchef i Syddjurs Kommune.
Med sig bringer han 20 års ledelseserfaring i den kommunale sektor, hvor han har fungeret i Randers Kommune i 17 år forinden sin tid i Syddjurs Kommune.
”Jeg har i mit møde med Struer Kommune tydeligt kunne mærke et gåpåmod og en entreprenørånd, der fortæller mig noget om, at her vil vi noget sammen. Vi ser fælles ”projekter” frem for individuelle ”opgaver”. Her vil jeg især se frem til at bidrage til helt konkrete projekter omkring udviklingen af havnen, styrkelse af erhvervsindsatsen i kommunen og samspillet med kulturlivets aktører,” udtaler den nye direktør i meddelelsen.
Rune Asmussen afløser Jakob Bisgaard, der i september måned forlod kommunen til fordel for en stilling som vicedirektør for klima og miljø i Aalborg Kommune.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Organisation: Foreningslivet risikerer at blive en skillelinje for ulighed mellem børn og unge
- Her er ni vigtige politiske debatter på Idrætsmødet
- ”Tak for at stille jer op og træde vande”: Sjældent har debat været så velbesøgt. Men de konkrete forslag til ny lov var få


















