
På anmodning fra de belgiske myndigheder har Europa-Parlamentet ophævet Marc Tarabellas og Andrea Cozzolinos parlamentariske immunitet.
Det oplyser Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse.
Italienske Andrea Cozzolino og belgiske Marc Tarabella, der begge er socialdemokrater, er under mistanke i korruptionsskandalen, der har fået navnet "Qatargate".
Her er flere personer allerede blevet varetægtsfænglset under anklage om at have modtaget bestikkelse fra Qatar og Marokko i bytte for positiv omtale.
Tidligere i år har Pier Antonio Panzeri, der er en af sagens hovedmistænkte, kendt sig skyldig i anklager om korruption, hvidvask og deltagelse i en kriminel gruppe.
Belgiske medier har i den forbindelse kunnet rapportere, at Pier Antonio Panzeri har indrømmet at have betalt Marc Tarabella mindst 120.000 euro i kontanter for positiv omtale af Qatar i Europa-Parlamentet.
Både Marc Tarabella og Andrea Cozzolino afviser at skulle have gjort noget ulovligt i sagen.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Her er idrætsaktørernes ønsker til en ny regering: "Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt"
- Her er ni vigtige politiske debatter på Idrætsmødet
- Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum

















