
TrygFonden har uddelt knap 13 millioner til fire projekter.
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
En række projekter bliver betænkt i TrygFondens nyeste donationer.
Seniorforsker Anne Illemann Christensen fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet modtager godt seks millioner til at kortlægge danskernes sundhed efter covid-19-pandemien.
Den sidste undersøgelse af sundhedstilstanden i Danmark blev foretaget i 2021 under nedlukningerne som følge af pandemien. Derfor skal den nye undersøgelse være med til at tage pulsen på danskerne og deres helbred i 2023. 25.000 tilfældigt udvalgte personer skal danne grundlag for den nye kortlægning, der foretages i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Dansk Firmaidræt modtager også en betydelig donation på 5.813.700 kroner.
Midlerne skal hovedsageligt gå til en ”en indsats, der skal give voksne let adgang til at bevæge sig mere og bedre på arbejdet til gavn for deres sundhed og livskvalitet,” som det formuleres i pressemeddelelsen. Pengene skal være med til at skabe en landsdækkende bevægelse af aktive arbejdspladser, hvor flere medarbejdere får rørt sig.
Projektleder og lektor, ph.d. Heidi Frølund Pedersen, modtager en donation på vegne af Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der skal finansiere informationsmaterialer om funktionelle lidelser samt råd og vejledning om kost, motion og søvn.
Desuden er der doneret penge til Foreningen Savn, der sætter fokus på de problemer, som børn med en pårørende i fængsel oplever. Om året oplever 4.000 børn at en af deres forældre afsoner en fængselsstraf.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Organisation: Foreningslivet risikerer at blive en skillelinje for ulighed mellem børn og unge
- Her er ni vigtige politiske debatter på Idrætsmødet
- ”Tak for at stille jer op og træde vande”: Sjældent har debat været så velbesøgt. Men de konkrete forslag til ny lov var få


















