Direktør i Volleyball Danmark: DIF skal stille krav til specialforbundenes kommercielle udvikling

Dansk idræt rummer et enormt udviklingspotentiale.

Den er båret af engagement, dedikation, talent og ikke mindst stærke fællesskaber, som udgør fundamentet for hele den danske idrætsmodel. Men på ét centralt område halter det voldsomt: Den kommercielle udvikling.

Det handler selvfølgelig ikke om manglende ønske og vilje hos specialforbundene, men om at kerneopgaverne suger alle ressourcer.

Jeg oplever, at der i mange forbund er en markant mangel på både viden, strategisk tænkning og mod til at tage det nødvendige ansvar.

Nicolai Kaas Nordstrøm
Direktør, Volleyball Danmark

Det handler dog også om kultur, og jeg oplever, at der i mange forbund er en markant mangel på både viden, strategisk tænkning og mod til at tage det nødvendige ansvar for at skabe er bedre økonomisk fundament.

Mange specialforbund forholder sig passivt, når det gælder en systematisk og fremadskuende tilgang til kommercielle muligheder, og det er et væsentligt problem, hvis dansk idræt skal skabe yderligere udvikling hen mod bedre resultater for både bredden og eliten.

De fleste specialforbunds økonomiske fundament består for en stor del af strategimidler fra DIF, som suppleres af fondsmidler.

Min pointe er, at hvis et forbund herudover tjener egne penge, som kan supplere strategimidlerne, så er de ikke så sårbare overfor varierende DIF-støtte og fondsbevillinger, der kommer og går. Med kommercielle partnerskaber ved siden af vil der dermed komme flere penge til den sportslige udvikling.

Støtte bliver sovepude

Men en væsentlig årsag til stilstanden på det kommercielle område er, udover det åbenlyse spørgsmål om ressourcer i forbundene, fraværet af klare og forpligtende krav om kommercielt arbejde fra Danmarks Idrætsforbund. 

I dag eksisterer der ganske enkelt ikke tilstrækkeligt tydelige forventninger til, hvordan de enkelte specialforbund skal arbejde med kommerciel udvikling. Skal der ændres, har DIF en helt central rolle at spille.

Som samlende paraplyorganisation bærer DIF efter min mening et medansvar for at sætte retningen, både i ord og handling. Uden klare signaler og målbare krav fra idrætstoppen, er det helt op til hvert enkelt specialforbund at vurdere, om og hvordan de vil engagere sig i det kommercielle arbejde.