Helene Liliendahl Brydensholt svarer 
Peter HummelgaardStyrker man retssikkerhed, hvis stadionkarantæner fremover skal fremgå af straffeattesten?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Mener ministeren, at den enkeltes retssikkerhed styrkes eller svækkes, hvis generelle stadionkarantæner fremover skal fremgå af straffeattesten?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til Justitsministeriet pressemeddelelse »Justitsministeren vil have hooligans væk fra banen: 14 initiativer til bekæmpelse af fanuroligheder« af 12. september 2025.
Regeringen lancerede 12. september pakken "Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold". Som en del af pakken foreslås det, at generelle karantæner fremover skal registreres på straffeattesten fra tidspunktet for politiets afgørelse om meddelelse af en generel karantæne (også kendt som hooliganregisteret).
Straffeattesten har blandt andet til formål at sikre, at potentielle arbejdsgivere kan få adgang til relevante oplysninger om, hvem man overvejer at ansætte. Jeg mener, at det er en relevant oplysning for en potentiel arbejdsgiver, at en person er blevet meddelt en generel karantæne, for eksempel fordi vedkommende har begået vold eller hærværk i forbindelse med fodboldkampe.
En person kan efter de gældende regler, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden, meddeles generel karantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed har begået en overtrædelse af en række nærmere oplistede bestemmelser, og der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det område, som karantænen vil omfatte.
Generel karantæne meddeles allerede i dag på sigtelsestidspunktet, jævnfør paragraf 2, stk. 1, nr. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, og karantænen har derfor virkning fra dette tidspunkt. Hvis den pågældende person, som afgørelsen vedrører, ikke er enig i den generelle karantæne, kan politikredsens afgørelse herom påklages til Rigspolitiet, jævnfør retsplejelovens paragraf 109, stk. 1. Det er også muligt at bede politiet indbringe sagen for domstolene, hvor der er en nemmere adgang til at få sagen prøvet, jævnfør paragraf 3, stk. 2-4, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder. Hvis den pågældende person bliver frifundet for det strafbare forhold, som ligger til grund for en generel karantæne, vil karantænen bortfalde, og den generelle karantæne vil i den forbindelse ligeledes blive slettet fra straffeattesten.
Jeg synes således, at forslaget rammer en fornuftig balance mellem forskellige hensyn.
