23. november 2025 kl. 08.00Ministersvar
Udvalget
svarer 
Kaare Dybvad BekCarl Andersen (LA) spørger beskæftigelsesministeren, Kaare Dybvad Bek, om ministeren kan oplyse effekten af at afskaffe seniorpræmien og bruge provenuet på at hæve beskæftigelsesfradraget
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 28, Spørgsmål 3
Kan ministeren oplyse effekten af at afskaffe seniorpræmien og bruge provenuet på at hæve beskæftigelsesfradraget:
i) de første to år efter folkepensionsalderen i ii) varigt for personer over folkepensionsalderen Der skal være et loft som svarer til, at man ikke skal kunne få mere ud af skattelettelsen end man i dag vil kunne få ud af selve seniorpræmien. Svaret bedes oplyse effekten på rådighedsbeløb, beskæftigelse og BNP og GINI.
i) de første to år efter folkepensionsalderen i ii) varigt for personer over folkepensionsalderen Der skal være et loft som svarer til, at man ikke skal kunne få mere ud af skattelettelsen end man i dag vil kunne få ud af selve seniorpræmien. Svaret bedes oplyse effekten på rådighedsbeløb, beskæftigelse og BNP og GINI.
Svar fra søndag den 23. november 2025
”Kan ministeren oplyse effekten af at afskaffe seniorpræmien og bruge provenuet på at hæve beskæftigelsesfradraget:
i) de første to år efter folkepensionsalderen i ii) varigt for personer over folkepensionsalderen Der skal være et loft som svarer til, at man ikke skal kunne få mere ud af skattelettelsen end man i dag vil kunne få ud af selve seniorpræmien. Svaret bedes oplyse effekten på rådighedsbeløb, beskæftigelse og BNP og GINI.” Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Fra 2029 og frem udgør den skattefri seniorpræmie 65.919 kr. (2026-niveau) i det første år efter folkepensionsalderen og 39.104 kr. i det andet år efter folkepensionsalderen. Præmien forudsætter beskæftigelse i et omfang på minimum 1.560 arbejdstimer årligt, svarende til i gennemsnit mindst 30 timer om ugen.
En afskaffelse af seniorpræmien i 2029 og frem skønnes at være forbundet med et merprovenu på ca. 1,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2029, jf. tabel 1.
Tabel 1 Virkning af en afskaffelse af seniorpræmien og forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag for personer over folkepensionsalderen, 2029-regler i 2026-niveau mia. kr.
Seniorpræmien afskaffes Parallel forhøjelse af sats og maksimum I alle indkomstår efter personen har nået folkepensionsalderen:
+5,62 pct. (+27.900 kr.) de første 2 år efter personen har nået folkepensionsalderen:
Andet år: +30,65 pct. (+152.200 kr.) ia. kr. fuldtidspersoner -475 175 0,01 Anm.: Virkning på provenu og BNP er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 25 fuldtidspersoner.
Kilde: Finansministeriet.
Beskæftigelsesfradraget udgør efter gældende regler 12,75 pct. af arbejdsindkomsten, dog maks. 63.300 kr. (2026-niveau). Beskæftigelsesfradraget indgår i opgørelsen af grundlaget for betaling af kommune- og kirkeskat. Fradraget har dermed en fradragsværdi på op til ca. 16.270 kr. i en gennemsnitskommune. Det almindelige beskæftigelsesfradrag er aldersuafhængigt.
Det skønnes, at beskæftigelsesfradraget inden for en ramme på 1 mia. kr. vil kunne øges med 5,62 pct.-point til 18,37 pct. med en parallel forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradraget med 27.900 kr. til 91.200 kr., når forhøjelsen gælder for alle indkomstår efter, at en person har nået folkepensionsalderen. Skatteværdi af forhøjelsen udgør op til 7.170 kr. i en gennemsnitskommune. Omlægningen fra den nuværende seniorpræmie til et højere beskæftigelsesfradrag vurderes med de gældende regneprincipper at være forbundet med et fald i arbejdsudbuddet svarende til ca. 375 fuldtidspersoner. Til gengæld er omlægningen forbundet med et fald i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.
Målrettes forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget til de to første indkomstår efter folkepensionsalderen skal det bemærkes, at provenuvirkningen ved forhøjelsen er mindre end provenuvirkningen ved afskaffelse af seniorpræmien. Det afspejler, at der i spørgsmålet er angivet, at der ved forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget skal være et loft, således at man ikke skal kunne få mere ud af skattelettelsen end man i dag vil kunne få ud af selve seniorpræmien.
Det bemærkes, at provenuvirkningen ved en afskaffelse af seniorpræmien varierer fra år til år, da antallet af berettigede løbende ændres som følge af fx forskelle i størrelsen på årgange og forhøjelser af pensionsalderen. Eksempelvis skønnes det, at den gns. provenuvirkning i årene 2030-2034 vil være ca. 0,8 mia. kr. årligt (2026-niveau). Der kan derfor være et finansieringsbehov efter 2029, såfremt hele provenuet fra afskaffelsen af seniorpræmien i 2029 anvendes til fx en forhøjelse af 2 beskæftigelsesfradraget. Det bemærkes endeligt, at der anvendes særskilte regneprincipper for seniorpræmien, der afviger fra de gængse regneprincipper for personskatter, jf. dokumentationsnotat om Regneprincipper for de økonomiske konsekvenser ved seniorpræmien, august 2024.”
i) de første to år efter folkepensionsalderen i ii) varigt for personer over folkepensionsalderen Der skal være et loft som svarer til, at man ikke skal kunne få mere ud af skattelettelsen end man i dag vil kunne få ud af selve seniorpræmien. Svaret bedes oplyse effekten på rådighedsbeløb, beskæftigelse og BNP og GINI.” Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Fra 2029 og frem udgør den skattefri seniorpræmie 65.919 kr. (2026-niveau) i det første år efter folkepensionsalderen og 39.104 kr. i det andet år efter folkepensionsalderen. Præmien forudsætter beskæftigelse i et omfang på minimum 1.560 arbejdstimer årligt, svarende til i gennemsnit mindst 30 timer om ugen.
En afskaffelse af seniorpræmien i 2029 og frem skønnes at være forbundet med et merprovenu på ca. 1,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2029, jf. tabel 1.
Tabel 1 Virkning af en afskaffelse af seniorpræmien og forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag for personer over folkepensionsalderen, 2029-regler i 2026-niveau mia. kr.
Seniorpræmien afskaffes Parallel forhøjelse af sats og maksimum I alle indkomstår efter personen har nået folkepensionsalderen:
+5,62 pct. (+27.900 kr.) de første 2 år efter personen har nået folkepensionsalderen:
Andet år: +30,65 pct. (+152.200 kr.) ia. kr. fuldtidspersoner -475 175 0,01 Anm.: Virkning på provenu og BNP er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 25 fuldtidspersoner.
Kilde: Finansministeriet.
Beskæftigelsesfradraget udgør efter gældende regler 12,75 pct. af arbejdsindkomsten, dog maks. 63.300 kr. (2026-niveau). Beskæftigelsesfradraget indgår i opgørelsen af grundlaget for betaling af kommune- og kirkeskat. Fradraget har dermed en fradragsværdi på op til ca. 16.270 kr. i en gennemsnitskommune. Det almindelige beskæftigelsesfradrag er aldersuafhængigt.
Det skønnes, at beskæftigelsesfradraget inden for en ramme på 1 mia. kr. vil kunne øges med 5,62 pct.-point til 18,37 pct. med en parallel forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradraget med 27.900 kr. til 91.200 kr., når forhøjelsen gælder for alle indkomstår efter, at en person har nået folkepensionsalderen. Skatteværdi af forhøjelsen udgør op til 7.170 kr. i en gennemsnitskommune. Omlægningen fra den nuværende seniorpræmie til et højere beskæftigelsesfradrag vurderes med de gældende regneprincipper at være forbundet med et fald i arbejdsudbuddet svarende til ca. 375 fuldtidspersoner. Til gengæld er omlægningen forbundet med et fald i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.
Målrettes forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget til de to første indkomstår efter folkepensionsalderen skal det bemærkes, at provenuvirkningen ved forhøjelsen er mindre end provenuvirkningen ved afskaffelse af seniorpræmien. Det afspejler, at der i spørgsmålet er angivet, at der ved forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget skal være et loft, således at man ikke skal kunne få mere ud af skattelettelsen end man i dag vil kunne få ud af selve seniorpræmien.
Det bemærkes, at provenuvirkningen ved en afskaffelse af seniorpræmien varierer fra år til år, da antallet af berettigede løbende ændres som følge af fx forskelle i størrelsen på årgange og forhøjelser af pensionsalderen. Eksempelvis skønnes det, at den gns. provenuvirkning i årene 2030-2034 vil være ca. 0,8 mia. kr. årligt (2026-niveau). Der kan derfor være et finansieringsbehov efter 2029, såfremt hele provenuet fra afskaffelsen af seniorpræmien i 2029 anvendes til fx en forhøjelse af 2 beskæftigelsesfradraget. Det bemærkes endeligt, at der anvendes særskilte regneprincipper for seniorpræmien, der afviger fra de gængse regneprincipper for personskatter, jf. dokumentationsnotat om Regneprincipper for de økonomiske konsekvenser ved seniorpræmien, august 2024.”
