Bliv abonnent
Annonce
Karina Lorentzen Dehnhardt
svarer
Peter Hummelgaard

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om ministeren vil yde teknisk bistand til forslag om politiets fastsættelse af vagtantal på stadioner


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 88, Spørgsmål 2
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at politiet - på baggrund af en sikkerhedsvurdering af kampene - kan fastsætte antallet af autoriserede vagter på stadioner?

Svar fra onsdag den 28. januar 2026
Et ændringsforslag, som indebærer, at politiet – på baggrund af en sikkerhedsvurdering af kampene – kan fastsætte antallet af autoriserede vagter på stadioner, kan udformes på følgende måde:

”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.) (L 88) ndringsforslag Af (…) tiltrådt af (…):

Til § 1 § 8 a indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Politiet kan i den forbindelse meddele påbud om anvendelse af godkendte vagter efter lov om vagtvirksomhed med autorisation som kontrollør, jf. § 4, hvis der er tale om en højrisikokamp.«

[Mulighed for, at politiet kan meddele påbud om anvendelse af godkendte vagter med autorisation som kontrollør]

Side 2/6 Bemærkninger Til nr. x Lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016, som senest ændret ved lov nr. 715 af 13. juni 2023, indeholder regler om adgangen til at udøve vagtvirksomhed.

Vagtvirksomhedsloven indeholder navnlig regler, der regulerer den virksomhed, der typisk udføres af private vagtvirksomheder. Formålet med loven er således at sikre, at de virksomheder, der kommercielt udbyder vagtvirksomhed, udøver virksomheden på en for samfundet forsvarlig og betryggende måde.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i vagtvirksomhedsloven, at den, der udøver vagtvirksomhed eller indgår en aftale herom, skal have autorisation hertil.

Hovedindholdet af den autorisationsordning, der fremgår af vagtvirksomhedsloven, er, at personer og selskaber kan meddeles autorisation til at udøve vagtvirksomhed, såfremt de opfylder visse nærmere angivne betingelser. Disse betingelser angår bl.a. vandel samt økonomiske og faglige forhold, der gør det antageligt, at de pågældende vil kunne udøve vagtvirksomheden på forsvarlig måde og således, at de i henseende til kvalitet og effektivitet vil kunne leve op til de inden for branchen gældende regler og kutymer for god og sædvanlig, faglig kompetent vagtvirksomhed.

En autorisation meddeles for bestemte former for vagtvirksomhed efter lovens § 1 for et tidsrum af højst 5 år og for en eller flere politikredse eller for hele landet, jf. vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., og vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Efter § 4, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder skal kontrollører ved bestemte idrætsbegivenheder være autoriserede.

Autorisation meddeles af politiet og gælder for hele landet.

Efter § 8 a kan politiet meddele påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af bestemte idrætsbegivenheder, hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. Politiet kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbuddet.

Side 3/6 Det er i bemærkningerne til bestemmelsen forudsat, at politiet forinden – ved at indgå i en dialog med den pågældende arrangør mv. – har forsøgt at nå til enighed om iværksættelse af de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Det forudsættes endvidere, at politiet på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer, at afviklingen af begivenheden indebærer en særlig risiko for, at der opstår uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre, og at der kan peges på konkrete forhold i relation til den sikkerhedsmæssige afvikling af begivenheden, som kan forbedres. Der henvises til Folketingstidende 2012-13, A, L 208 som fremsat, side 17.

Politiet skal desuden foretage en selvstændig, konkret vurdering af, om de foranstaltninger, som påbuddet indebærer, vil bidrage til at mindske risikoen for, at der opstår uroligheder, ligesom der skal foretages en proportionalitetsvurdering, herunder i lyset af de omkostninger, som en efterkommelse af påbuddet vil kunne påføre den pågældende arrangør.

Af bemærkningerne til § 8 a fremgår det endvidere, at bestemmelsen i praksis forventes anvendt til at meddele påbud om antallet af kontrollører, der skal anvendes, kontrollørernes udførelse af deres opgaver, hvordan forskellige fangrupperinger skal ankomme til og forlade stadion og om brug af tv-overvågningsudstyr, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 208 som fremsat, side 17.

Overtrædelse af § 8 a straffes med bøde, jf. § 9, stk. 1, nr. 4.

Politiet har i dag ikke mulighed for at udstede påbud om anvendelsen af godkendte vagter med autorisation som kontrollør ved bestemte idrætsbegivenheder.

Det foreslås i § 8 a, 2. pkt., at politiet i forbindelse med et påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af bestemte idrætsbegivenheder tillige skal kunne meddele påbud om anvendelse af godkendte vagter efter lov om vagtvirksomhed med autorisation som kontrollør, jf. § 4, hvis der er tale om en højrisikokamp.

Ved »godkendte vagter efter lov om vagtvirksomhed med autorisation som kontrollør, jf. § 4« forstås personer, der både er autoriseret vagt efter lov om vagtvirksomhed og autoriseret kontrollør efter § 4 i lov om bestemte idrætsbegivenheder. Det vil således være en forudsætning for den foreslåede bestemmelse, at et tilstrækkeligt antal personer har disse to autorisationer.

Side 4/6 Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede er klubber, der anvender godkendte vagter som supplement til klubbens egne autoriserede kontrollører.

Politiet vil efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele påbud om antallet af godkendte vagter, der skal anvendes, og vagternes udførelse af deres opgaver. Det forudsættes i den forbindelse, at godkendte vagter både vil kunne anvendes til håndtering af indgange, herunder til visitation, og udgange af stadion samt ved uroligheder inden for stadion.

Formålet med forslaget er bl.a. i videst muligt omfang at sikre, at visitationer sker på baggrund af en objektiv profilering, og at muligheden for påvirkning i forbindelse med visitation af såvel udebane- som hjemmebanetilskuere i forbindelse med højrisikokampe minimeres.

Det vil være en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at politiet forud for afviklingen af en bestemt idrætsbegivenhed skal have vurderet, at den pågældende kamp er en højrisikokamp. Ved denne vurdering kan der bl.a. lægges vægt på, om der vil være en høj tilskuerinteresse, om der deltager hold med mange fans, der er i risiko for at begå lovovertrædelser og skabe uro (såkaldte ”risikofans”), om kampen/resultatet er meget vigtigt og konkrete efterretninger om uroligheder eller tradition for uroligheder.

Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet øvrige ændringer af § 8 a, 1. pkt. Politiet vil således som hidtil forinden – ved at indgå i en dialog med den pågældende arrangør mv. – skulle have forsøgt at nå til enighed om at sikre de hensyn, som et påbud godkendte vagter vil skulle varetage, herunder på andre måder at styrke visitationen ved indgangspartierne. Der vil endvidere skulle foretages en selvstændig, konkret vurdering af, om de foranstaltninger, som påbuddet indebærer, vil bidrage til at mindske risikoen for, at der opstår uroligheder.

Politiet vil kunne fastsætte en frist for gennemførelse af påbuddet, jf. lovens § 8 a, 2. pkt., der bliver til 3. pkt.

Politiets meddelelse af påbud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne påklages til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. Klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning. Rigspolitiets afgørelse vil ikke kunne påklages til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 2.

Side 5/6 En arrangør, der ikke efterkommer et påbud, vil kunne straffes med bøde, jf. § 9, stk. 1, nr. 4.

Side 6/6
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026