Bliv abonnent
Annonce
Theresa Scavenius
svarer
Peter Hummelgaard

Theresa Scavenius (UFG) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om at yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, hvor det foreslås, at bemyndigelsen i § 6 c skærpes


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 88, Spørgsmål 18
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, hvor det foreslås, at bemyndigelsen i § 6 c skærpes, så den udelukkende vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvorvidt en karantæne kan fremgå af hhv. privat og offentlig straffeattest ved afsagt dom, så det er i overensstemmelse med ministerens udtalelser i medierne. Der henvises til sætningen ”Det skal ikke automatisk kunne ses på straffeattesten, at man har karantæne fra fodboldkampe, siger minister”, dr.dk, den 13. december 2025. Hensigten er at sikre, at registrering i hooligan-registret således ikke vil kunne fremgå af straffeattesten før domsafsigelse, uafhængigt af senere betænkninger. Bemærkninger skal tilsvarende tilpasses.

Svar fra mandag den 2. februar 2026
indsats mod fodbolduroligheder m.v.), jf. Folketingstidende 2025-26, tillæg A, L 88 som fremsat, lægges der op til at indføre en ny bestemmelse i § 6 c i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om politiets behandling af oplysninger omfattet af denne lov, herunder regler om politiets behandling af oplysninger om generel karantæne efter § 2.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, vil bestemmelsen give mulighed for, at der vil kunne fastsættes regler om politiets behandling af oplysninger udover den behandling, der finder sted i medfør af lovens § 6 og § 6 a.

Bestemmelsen forventes i første omgang at blive anvendt til at fastsætte regler om, at generel karantæne efter § 2 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder skal registreres på straffeattesten (både en offentlige og private). Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om, at den generelle karantæne skal registreres på straffeattesten i forbindelse med afsigelse af endelig dom eller ved vedtagelse af bødeforelæg for det strafbare forhold, der ligger til grund for meddelelse af karantænen.

Side 2/4 Den foreslåede bestemmelse er således ikke afgrænset til alene at kunne finde anvendelse i forhold til fastsættelse af regler om registrering af generel karantæne på straffeattesten.

Det fremgår af retsplejelovens § 832, at i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde.

Rigspolitiet har parallelt med den offentlige høring over lovforslaget gjort ministeriet opmærksom på, at der kan være visse overtrædelser af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, der afgøres med vedtagelsen af et bødeforelæg. Disse sager vil dermed ikke blive behandlet af en domstol.

Med henblik på at sikre, at alle karantæner vil kunne registreres på straffeattesten, lægges der med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 11, op til, at der også vil kunne fastsættes regler om registrering i de tilfælde, hvor en person har vedtaget et bødeforelæg, hvilket kan sidestilles med en endelig afgørelse. Det bør således efter min mening være muligt for politiet at registrere generel karantæne på straffeattesten, uanset om en straffesag er afgjort ved endelig dom eller ved et bødeforelæg.

På baggrund af ovenstående kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.

2.

Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan udformes på følgende måde:

”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.) (L 88) ndringsforslag Af (…) tiltrådt af (…):

§ 6 c ændres ordlyden til:

»Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at generel karantæne efter § 2 skal fremgå af den private og offentlige straffeattest ved endelig dom.«

[Omfanget af bemyndigelsesbestemmelsen ændres]

Bemærkninger Til nr. x Det følger af den foreslåede § 6 c i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om politiets behandling af oplysninger omfattet af denne lov, herunder regler om politiets behandling af oplysninger om generel karantæne efter § 2.

Med ændringsforslaget foreslås det, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse i § 6 c i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, ændres, således at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at generel karantæne efter § 2 skal fremgå af den private og offentlige straffeattest ved endelig dom.

Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, som indebærer, at justitsministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte nærmere regler om, at generel karantæne efter § 2 skal fremgå af den private og offentlige straffeattest ved endelig dom. Det vil ikke være muligt at fastsætte nærmere regler om, at generel karantæne efter § 2 skal fremgå af den private og offentlige straffeattest ved vedtagelse af et bødeforelæg.

Bestemmelsen vil således blive anvendt til at fastsætte regler om, at generel karantæne efter § 2 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder skal registreres på straffeattesten (både den offentlige og private) i forbindelse med afsigelse af endelig dom. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om sletning af oplysninger, som er omfattet af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, herunder at en generel karantæne skal slettes fra straffeattesten ved karantænens ophør.

Side 4/
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026