Joy MogensenHvorfor må nogle fitnesscentre holde åbent uden coronapas, mens andre ikke må?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Et fitness center i en idrætshal må tilsyneladende holde åbent uden krav om at have en person til at kontrollere valide coronapas, hver gang en kunde kommer ind af døren. Et privat drevet fitnesscenter skal derimod have en medarbejder til at kontrollere coronapas for brugerne hele tiden. Det er efter DF’s opfattelse klart konkurrenceforvridende. Vil ministeren kommentere denne urimelige forskelsbehandling, der pt. praktiseres på fitness området?
I forbindelse med de politiske aftaler om genåbning har et bredt flertal på ni ud af ti politiske partier i Folketinget, herunder Dansk Folkeparti, blandt andet truffet beslutning om, at frivillige idrætsforeninger har mulighed for at holde åbent for indendørs aktiviteter med stikprøvekontrol af coronapas. Dette gælder derfor også for foreningsfitness. Foreninger er ikke virksomheder, hvorfor de også har andre kår end virksomheder som fx fitnesscentre. For øvrige lokaler, hvor der udøves idrætsaktiviteter (eksempelvis hos privatejede fitnesscentre), skal besøgende, brugere, tilskuere og lignende ved ankomst til et lokale forevise et coronapas til personale eller andre personer tilknyttet lokalet, eller ved verifikation i form af automatisk scanning af QRkoden i appen Coronapas.
I den politiske aftale af 10. juni 2021 blev det besluttet, at kravet om coronapas ophører fra den 1. august 2021 for indendørs idrætsaktiviteter. Samtidig overgås for fitnesscentre til mulighed for en daglig stikprøvekontrol med coronapas. Der behøver således fra det tidspunkt ikke længere ske kontrol af coronapas ved ankomst til fitnesscentrene.
Samtidig besluttede de politiske partier bag aftalen, at kravet om coronapas helt ophæves for fitnesscentrene den 1. september 2021. Herefter gælder der således ikke krav om coronapas for hverken idrætsaktiviteter eller fitnesscentre.
Joy Mogensen Side







