Bliv abonnent
Annonce
Om  
Troels Rasmussen

Idrættens Analyseinstitut skal have ny direktør

Troels Rasmussen tiltræder som ny forstander på Viborg Idrætshøjskole per 1. januar 2025.
Troels Rasmussen tiltræder som ny forstander på Viborg Idrætshøjskole per 1. januar 2025.Foto: Thomas Søndergaard
14. november 2024 kl. 15.37

Efter små fire år som direktør i Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Play the Game skifter Troels Rasmussen til et job i højskoleverdenen. 

Det skriver Idrættens Analyseinstitut i en pressemeddelelse

Han skal nemlig være forstander på Viborg Idrætshøjskole. 

"Jeg oplever, at der mere end nogensinde er brug for stærke højskoler, og jeg tror, at idrætshøjskolerne kan være et korrektiv til den konkurrenceorienterede idræt, som mange oplever i foreningslivet," lyder det fra Troels Rasmussen.

Rollen som forstander er ikke helt uvant for Troels Rasmussen, der var højskoleforstander på Nordjyllands Idrætshøjskole i årene 2002-2008.

Tidligere har Troels arbejdet som vice administrerende direktør i DGI med ansvar for blandt andet idrætsudvikling, partnerskaber og strategiske programområder.

Han tiltræder som ny forstander på Viborg Idrætshøjskole per 1. januar 2025.

Troels Rasmussen er cand.mag. i Idræt & Kulturstudier fra Syddansk Universitet i Odense.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026