
Har du forståelse for både systemer, bots og mennesker? Er du god til både at tænke i langsigtet udvikling og lavthængende frugter? Er du typen folk har lyst til at samarbejde med og læne sig op ad, fordi du er venlig og har styr på driften? Har du lyst til at bruge dine kompetencer til at gøre en mærkbar forskel?
I Børnehjælpsdagen skaber vi hvert år livsglæde og livsmod for flere tusinde anbragte børn og unge i hele landet. Og vi vil gerne nå ud til endnu flere. Derfor har vi brug for en administrations- og digitaliseringschef, der kan skabe ro på bagsmækken, fortsætte vores digitale udvikling og understøtte en organisation i vækst.
Vil du læse annoncen og se, hvordan vi gør en forskel for anbragte børn, så læs hele opslaget her.
Velkommen til Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen er en landsdækkende børneorganisation med over 120 års erfaring i at styrke børn og unge. Vi er et dedikeret, empatisk og ambitiøst arbejdsfællesskab, der holder til i hyggelige og moderne lokaler i en nedlagt chokoladefabrik med udsigt over Kløvermarken. På vores sekretariat er vi 28 medarbejdere, som arbejder året rundt for at give anbragte børn og unge fællesskab, tro på sig selv og drømme for fremtiden.
“Selvom vi er en lille organisation, så har vi store ambitioner – både på vegne af os selv og de børn og unge vi er sat i verden for. For at nå i mål med de ambitioner, skal vi have en bæredygtig organisation, som kan understøtte vores drift og aktivere nye digitale muligheder. Det kræver en både ambitiøs og tålmodig tilgang og oprigtig respekt og forståelse for organisationen, menneskene og økonomien. Vi er allerede godt i gang og vores nye administrations- og digitaliseringschef står i spidsen for at fortsætte udviklingen” fortæller adm. direktør Sofie Hugo.
Dine primære fokusområder: Digitalisering, administration og ledelse
Som administrations- og digitaliseringschef indgår og leder du den afdeling, der sikrer professionel administration, digitalisering, effektiv drift og understøttelse af organisationens kerneopgaver.
Som vores nye chef får du en central rolle i at føre vores ambitioner ud i livet på fire områder:
Opbyg og vedligehold det digitale fundament: Du videreudvikler og implementerer digitale systemer og arbejdsgange, som gør det effektivt og optimalt for medarbejderne at udføre deres opgaver – i en organisation med begrænsede ressourcer og hvor skarp prioritering er helt essentiel.
Oprethold og udvikl den administrative understøttelse: Du sikrer at driften af organisationen kører gnidningsfrit, og finder de kreative og holdbare løsninger på det, der ikke fungerer.
Strategisk medskaber og en del af ledelsen: Som en del af chefgruppen refererer du direkte til den adm. direktør og bliver en vigtig del af chefgruppen sammen med udviklingschefen og kommunikations- og engagementschefen.
Ledelse af et mindre team: Du er leder for en afdeling på 4 medarbejdere (2 af dem deltid) og en fast ekstern konsulent. Du skaber rammerne for trivsel og selvstændig udfoldelse, mens du løfter dine egne opgaver og sørger for sammenhæng og retning.
Din erfaring og motivation
Vi leder efter en erfaren leder, der hviler i opgaven og kan bidrage til ro og resultater i de forandringsprocesser, vi går igennem, når vi vokser, og der etableres nye arbejdsgange og systemer. Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
Du har overførbar erfaring fra en eller flere organisationsledelser og forståelse for driften i en mindre organisation med begrænsede ressourcer. Rigtig gerne NGO-erfaring.
Du har konkret erfaring med digitaliseringsprocesser- og strategier, CRM-systemer og automatisering – og har fx indgående forståelse for Dynamics, Copilot og Claude.
Du har erfaring med og god dømmekraft ift. GDPR-procedurer og arbejdsgange.
Du har gerne indblik i en økonomifunktion og er bekendt med økonomisystemer.
Du har en rolig, afbalanceret og optimistisk tilgang til opgaver.
Du er en hjælpsom, handlingsorienteret og venlig ’go-to’, som skaber tillid og tryghed omkring dig.
Du er praktisk tænkende og kan omsætte strategiske ambitioner til konkrete prioriteringer, initiativer og resultater.
Du forstår at holde ting enkle og håndterbare og bevare fokus på både den langsigtede udvikling og de næste bedste skridt.
Du værdsætter og bidrager til en kultur, der er præget af stærkt engagement og fællesskab og du har en fleksibel og løsningsorienteret tilgang – især i en tid, hvor arbejdsgange og processer vokser ud af det personbårne og ind i det systembårne.
Du får:
mulighed for at sætte tydeligt præg på en organisation i udvikling og skabe synlige og anerkendte resultater
en central lederrolle med reel indflydelse
tæt samarbejde med chefgruppe, direktør og bestyrelse, som ligesom dig ønsker det gode samarbejde og har fokus på at gøre en så stor forskel som muligt
et engageret og ambitiøst arbejdsfællesskab på sekretariatet
en meningsfuld hverdag med direkte samfundsmæssig betydning
Lyder det interessant?
Send din ansøgning og CV via ansøgningsportalen Salve Talentum hurtigst muligt og senest d. 25. november 2026.
Vi holder 1. samtaler d. 4. december og 2. samtaler d. 14. december. I forbindelse med 2. samtale vil der være personligheds- og kognitive tests samt en virkelighedsnær case.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner i Hello Talent, Morten Al-Neaimy Skov på 6058 5351 eller partner i Hello Talent, Magnus Stawicki Blak på 5050 3059. Du kan hente den uddybende profilbeskrivelse her.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ansættelsesstart er d. 1. februar 2027.
Arbejdspladsen er Børnehjælpsdagens sekretariat på Prags Boulevard 49E, 2300 København S.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen blev skabt i 1904 og arbejder for at styrke livskvalitet, fællesskaber og muligheder for anbragte børn og unge. Vi arbejder hele året rundt for at give anbragte børn og unge en tryg adgang til relationer, traditioner og gode oplevelser, der giver livsglæde, livsmod og håb for fremtiden.
Det gør vi gennem forskellige en-dagsaktiviteter, camps, længerevarende styrkeforløb og uddelinger. Vi ser hvert år flere tusinde børn og unge i vores indsatser og gør en dokumenteret og synlig forskel i børnenes liv. I 2025 deltog mere end 7.700 børn og unge i vores aktiviteter. Vi oplever stor efterspørgsel på vores aktiviteter – og har en ambition om at nå endnu flere på sigt. H.M. Dronning Mary er Protektor for Børnehjælpsdagen.
Læs mere på www.bhd.dk










