
Vil du være med til at styrke Parkinsonforeningens politiske gennemslagskraft og synlighed? Har du politisk indsigt, kommunikative kompetencer og et godt netværk – og kan du se muligheder og omsætte dem til handling? Så er du måske vores nye chef for Politik, kommunikation og fundraising.
I Parkinsonforeningen arbejder vi for, at ingen skal stå alene med parkinson. Vi vil sikre bedre livskvalitet for mennesker med parkinson og deres pårørende, øge kendskabet til sygdommen og dens konsekvenser og arbejde for, at kommende generationer ikke får sygdommen.
Som led i vores fortsatte udvikling styrker vi nu arbejdet med politik, kommunikation og fundraising. Vi søger derfor en erfaren chef, der kan samle området og være med til at øge vores synlighed, gennemslagskraft og muligheder for at gøre en forskel.
Om rollen
Du får det overordnede ansvar for en nyetableret afdeling og bliver en del af Parkinsonforeningens ledelse.
Ved opstart består afdelingen af en teamleder for kommunikation, en kommunikationskonsulent, en journalist og en sundhedspolitisk konsulent. Du får mulighed for at opbygge afdelingen yderligere med to medarbejdere.
Du har ansvar for den strategiske udvikling af området og for sammenhængen mellem politik, kommunikation, presse og fundraising. Du får ansvar for at sætte retning for området og rådgive direktøren og sekretariatets øvrige ledere om politik, presse, kommunikation og fundraising. Samtidig skal du sikre, at Parkinsonforeningen står stærkt, når aktuelle sager og politiske dagsordener kræver det
Vi leder efter dig
Du har solid erfaring med strategisk kommunikation og politisk interessevaretagelse og ved, hvordan man skaber synlighed, indflydelse og resultater. Du har blik for det strategiske, men kan også handle hurtigt, når en politisk mulighed eller aktuel sag opstår.
Du har gerne erfaring fra politisk arbejde, en politisk ledet organisation eller en interesseorganisation og forstår de processer, relationer og den timing, der skaber gennemslagskraft.
Vi lægger især vægt på, at du:
har minimum fem års relevant ledelseserfaring og kan sætte retning, skabe følgeskab og udvikle medarbejdere
har stærk politisk tæft og strategisk blik samt erfaring med politisk interessevaretagelse og kommunikation – gerne fra sundhedsområdet
kan omsætte komplekse problemstillinger til klare budskaber og handling
har erfaring med fundraising og kan se muligheder for at styrke foreningens rækkevidde og få flere til at kende og engagere sig i Parkinsonsagen
forstår værdien af frivillige som foreningens stærke, lokale forankring
Som person er du samarbejdende og handlekraftig. Du tør udfordre, bidrager med nye perspektiver og forstår betydningen af at spille andre gode.
Vi tilbyder
En central lederrolle i en forening i udvikling, hvor du får mulighed for at styrke Parkinsonforeningens politiske gennemslagskraft, synlighed og rækkevidde.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med stor frihed og korte beslutningsveje. Vi lægger vægt på tillid, handlekraft og samarbejde – og på at have det godt, mens vi arbejder for noget, der betyder noget.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Høje Taastrup – fem minutters gang fra stationen.
Du bliver en del af ledelsen og refererer til direktøren.
Vi forventer, at du kan tiltræde 1. december eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 18. oktober via Jobindex.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 21. oktober og 2. samtale den 26. oktober. Der vil være test mellem 1. og 2. samtale.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte direktør Karina Madsen på 40 88 87 82.
Om Parkinsonforeningen
Mere end 12.000 mennesker i Danmark lever med Parkinsons sygdom. Parkinsonforeningen er talerør for mennesker med parkinson og deres pårørende.
Foreningen har ca. 12.400 medlemmer, 15 lokale kredse, 65 klubber og omkring 450 frivillige. På sekretariatet er vi 17 medarbejdere, der arbejder for, at ingen skal stå alene med parkinson.











