Køb abonnement
Annonce
Chefkonsulent til Akademikerne på arbejdsmiljøområdet

I Akademikerne er psykisk arbejdsmiljø en topprioriteret dagsorden, og vi står midt i en vigtig tid for udviklingen af morgendagens arbejdsliv. Vi arbejder målrettet for at reducere arbejdsrelateret stress med 20 pct. Også nye teknologier som AI og ændrede krav til arbejdets organisering kalder på både stærk interessevaretagelse og nytænkning af løsninger, der kan styrke et godt psykisk arbejdsmiljø og skabe et sundt og langt arbejdsliv.


Som hoved- og forhandlingsorganisation for de akademiske faglige organisationer spiller Akademikerne en central rolle i udviklingen af fremtidens arbejdsmiljø. Da vores superdygtige kollega har valgt at søge nye karrieremuligheder, søger vi nu en chefkonsulent, der kan stå i spidsen for vores arbejde på arbejdsmiljøområdet og være med til at omsætte viden, samarbejde og politisk interessevaretagelse til konkrete resultater for akademikere på det danske arbejdsmarked.

Du bliver en vigtig sparringspartner for dine øvrige kolleger, der arbejder med politik og forhandling – både nationalt og internationalt, samt for medlemsorganisationer og ledelse. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor interessevaretagelse står stærkt og tænkes på tværs af politisk interessevaretagelse og forhandlingsarbejdet.

Om stillingen

Som chefkonsulent med fagligt ansvar for arbejdsmiljøpolitikken bliver du en del af Arbejdsmarkedsområdet, hvor vi i fællesskab arbejder for et velfungerende, trygt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked med attraktive arbejdspladser for højt kvalificeret arbejdskraft. Formålet er todelt: at bidrage til et stærkt Danmark og skabe de bedst mulige vilkår for de mere end 525.000 medlemmer i de akademiske organisationer.

Stillingen ligger i krydsfeltet mellem politisk interessevaretagelse, overenskomster og partssamarbejde. Du vil arbejde tæt sammen med medlemsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og kolleger på tværs af sekretariatet. Derudover vil du have et løbende samarbejde med myndigheder, forskningsinstitutioner og andre centrale aktører på området.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Interessevaretage på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet

  • Udvikle visioner, politikker og strategier indenfor arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet

  • Drive og koordinere arbejdet i Akademikernes arbejdsmiljøudvalg på tværs af alle medlemsorganisationer

  • Indgå i arbejdet med offentlige overenskomstforhandlinger og bidrage til private overenskomstforhandlinger

  • Repræsentere Akademikerne i diverse fora/udvalg samt følge- og arbejdsgrupper, herunder projektlede partssamarbejder

  • Drive og medvirke til Akademikernes interne tværgående indsatsarbejde

  • Bidrage til presse og kommunikation på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet

  • Varetage driftsopgaver som eksempelvis høringssvar

Om dig

Du er en stærk arbejdsmiljøfaglig profil med særlig viden om psykisk arbejdsmiljø. Du kender lovgivningen på området og følger forskningen og nye tendenser tæt. Du har interesse for, og måske erfaring med, samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter.

Du er god til at skabe relationer, og du er nysgerrig på nye tilgange og perspektiver. Samtidig har du en udviklingsorienteret tilgang til området og motiveres af at omsætte viden til konkrete løsninger. Du tør udfordre etablerede forståelser og praksisser og bidrager aktivt med nye idéer til, hvordan vi kan forebygge og håndtere de psykiske arbejdsmiljøudfordringer, som arbejdspladserne står overfor.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse

  • Har politisk forståelse og evne til at navigere i en dagsorden med stor samfundsmæssig og politisk bevågenhed, herunder gerne erfaring fra en myndighed, arbejdsmarkedets parter eller en interesseorganisation.

  • Kan udvikle politik, strategier og konkrete indsatser samt omsætte ambitioner til resultater.

  • Arbejder selvstændigt og struktureret, tager ansvar og skaber fremdrift, samtidig med at du evner at skabe resultater gennem samarbejde med andre.

  • Er en stærk mundtlig og skriftlig formidler, der kan udarbejde politiske oplæg, strategiske notater, debatindlæg, SoMe-opslag og beslutningsgrundlag samt holde præsentationer og oplæg.

  • Har faglig gennemslagskraft og trives med at drive dagsordener og bygge bro mellem viden, politik og praksis.

Tværfagligt samarbejde er en del af vores hverdag

I Akademikerne arbejder vi projektorienteret og tværfagligt. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i samarbejdet mellem forskellige fagligheder, og derfor vil du ofte indgå i tværgående projekter og indsatser på tværs af organisationen.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger, høj grad af selvstændighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på videndeling, samarbejde og udvikling – både fagligt og personligt.

Vi forventer også, at du er nysgerrig på nye teknologier og ser mulighederne i at anvende digitale værktøjer og kunstig intelligens som en naturlig del af opgaveløsningen.

En arbejdsplads i hjertet af København

Du bliver en del af området for overenskomster og jura, som har ansvaret for Akademikernes overenskomster, aftaler og juridiske arbejde.

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med AC-klubben i Akademikerne. Du ansættes på 37 timer om ugen med stor fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde, syv ugers betalt ferie og en attraktiv løn- og pensionsordning.

Akademikerne har sekretariat i Sankt Annæ Passage i hjertet af København.

Om Akademikerne

Akademikerne er hoved- og forhandlingsorganisation for 27 medlemsorganisationer, der repræsenterer mere end 525.000 akademikere i Danmark.

Vi arbejder for et attraktivt akademisk arbejdsmarked og for at styrke Danmark som et konkurrencedygtigt videnssamfund. Som hovedorganisation varetager vi medlemsorganisationernes interesser i spørgsmål om blandt andet arbejdsmarked, uddannelse, forskning og erhvervspolitik og overenskomster.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte arbejdsmarkedsdirektør Anne Sofie Fogtmann på 2249 5867 eller asf@ac.dk.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til Akademikerne på ac@ac.dk senest 17. november 2026. Samtaler afholdes i uge 47 og 48.

Ansættelsesstart: hurtigst muligt.

Akademikerne arbejder for mangfoldighed og lige muligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenUdgives afJP/Politikens Hus A/S
Copyright © Altinget, 2026