Køb abonnement
Annonce
Direktør til plan, teknik og erhverv til Gribskov Kommune

Et bredt direktørområde. Store udviklingsmuligheder. Og en ledelsesopgave, der kalder på både udsyn, tyngde og blik for det lange perspektiv.


Gribskov er en kommune med højt til himlen, stærke lokalsamfund og store muligheder for udvikling. Her mødes natur og kyst med bosætning, byudvikling, erhverv, turisme, infrastruktur og anlæg. Det giver direktøren for Plan, Teknik og Erhverv en usædvanligt bred portefølje og en central position i udviklingen af Gribskov mange år frem. Området rummer samtidig nogle af kommunens mest komplekse dagsordener og kræver et sikkert samspil mellem faglighed, politik og forskellige interesser.

Som direktør skal du sætte retning for stærke chefer og faglige miljøer og samle kræfterne på tværs. Du skal give fagligheden plads, men også kunne prioritere, træffe beslutninger og holde fast i det fælles, når hensyn og interesser trækker i forskellige retninger. Og som medlem af direktionen skal du se ud over eget område og bringe plan, teknik og erhverv aktivt ind i udviklingen af kommunen som helhed.

En væsentlig del af opgaven handler om at omsætte de langsigtede ambitioner for Gribskov til konkrete prioriteringer. Der skal skabes plads til flere borgere og arbejdspladser, gode rammer for erhverv og turisme og en sammenhængende udvikling af kommunens byer og lokalsamfund. Samtidig skal der passes på det, der gør Gribskov til Gribskov. Naturen, kysten og landskabet er ikke noget, udviklingen skal ske på trods af, men en del af præmissen for den. Analysen peger netop på potentialet i at få udvikling og natur til at gå hånd i hånd.

Stillingen kalder derfor på en direktør med både strategisk udsyn og organisatorisk tyngde. Du skal kunne rådgive sikkert tæt på det politiske niveau, skabe tillidsfulde relationer og stå roligt i kompleksitet og modsatrettede synspunkter. Du skal kunne sætte retning uden at detailstyre og have tålmodighed og vedholdenhed til de lange processer, hvor resultaterne ikke nødvendigvis viser sig fra den ene dag til den anden. Det politiske og organisatoriske samspil samt evnen til at skabe resultater gennem samarbejde er også fremhævet som centrale elementer i rekrutteringsgrundlaget.

Gribskov har stærke rødder og store ambitioner. Stillingen er for dig, der kan se mulighederne i hele landskabet, samle mennesker om en retning og holde fast i det lange perspektiv, samtidig med at udviklingen kan mærkes undervejs.

Vil du vide mere om direktøropgaven, Gribskov Kommune og den profil, vi søger, kan du gå på opdagelse i rekrutteringsuniverset. Her finder du også den uddybende kompetenceprofil.

Link til rekrutteringsunivers:

https://rekrutteringsunivers.com/gribskov-direktoer/

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026

Du søger stillingen ved at indsende din casebesvarelse og CV via linket her: https://rekrutteringsunivers.com/gribskov-direktoer/.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner i Bridge Consulting Mia Hvilshøj på tlf. 2245 1576. Du kan også kontakte kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune i Gribskov Kommune på tlf. 2164 4080.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026