Køb abonnement
Annonce
DUF søger skarp analysekonsulent

Vil du bidrage til udvikling af DUFs analysearbejde med henblik på at styrke vores position som aktør inden for demokrati, unge og foreningsliv? Så er du måske vores nye analysekonsulent i afdelingen for politik, analyse og kommunikation. Her får du en alsidig hverdag med både store og små udfordringer – og hvor din indsats gør en forskel for børne- og ungdomsorganisationer i Danmark.


DUF søger en analysekonsulent, der er med til at styrke DUFs analysearbejde og koble det til den politiske interessevaretagelse i tæt samarbejde med dygtige kollegaer. Afdelingen varetager DUFs kommunikation og presse, analysearbejde og politisk interessevaretagelse – både i Danmark og internationalt i FN og EU. Du vil blive en del af et analyseteam bestående af to konsulenter.

Primære arbejdsopgaver

DUF arbejder hver dag for at styrke vilkårene for børns og unges foreningsliv i Danmark. Uanset om det handler om at fjerne bureaukratiske barrierer for frivilligheden eller øge trivslen blandt børn og unge, går vi forrest, handler hurtigt, bygger alliancer og skaber netværk til gavn for foreningslivet.

Her spiller vores analyser en afgørende rolle og bidrager til at skabe et solidt vidensgrundlag for vores arbejde. Vi har desuden et tæt samarbejde med en lang række centrale civilsamfundsorganisationer og prioriterer at være en konstruktiv og løsningsorienteret samarbejdspartner for politikere og embedsmænd på alle niveauer.

Dine opgaver vil være at:

  • Sikre høj kvalitet og relevans i DUFs analyser, herunder vores tilbagevendende analyser: Demokratianalysen og Ungeanalysen. Vi arbejder primært med spørgeskemadata og kvalitative interviews/fokusgrupper.

  • Være med til at videreudvikle analyseenheden ved at identificere nye temaer og udvikle analyser og vidensprojekter, der understøtter DUFs arbejde.

  • Omsætte analyseresultater til klare og relevante budskaber, der kan understøtte udviklingen af DUFs indsatser og styrke unges demokratiske deltagelse, stemme og repræsentation.

  • Understøtte DUFs interessevaretagelse gennem analysearbejde og indsamling af viden

  • Bidrage til formidling af DUFs analyser, f.eks. i form af oplæg

Om dig

Vi søger en kollega der har drive, gode samarbejdsevner og trives med analysearbejdet i en politisk styret organisation. Vi ved at ingen kan alt, men forestiller os, at du kan sætte hak ved flere af nedenstående kvalifikationer:

  • Har erfaring med at planlægge og gennemføre analyser af høj kvalitet - gerne med både kvalitative og kvantitative metoder.

  • Har stærke analytiske og skriftlige færdigheder samt evnen til at arbejde både selvstændigt og på tværs af fagligheder

  • Kan navigere i en politisk styret organisation

  • Arbejder struktureret og har både blik for detaljen og det samlede overblik

  • Er imødekommende, ansvarsfuld og initiativrig

  • Har gode samarbejdsevner og en løsningsorienteret tilgang

  • Ser værdien i foreningslivet og repræsentativ, demokratisk ungeinddragelse

Kendskab til DUF, vores medlemsorganisationer og det frivillige foreningsliv er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

DUF tilbyder et spændende og fagligt stærkt arbejdsmiljø med højt til loftet, fleksibilitet og engagerede kolleger, som alle brænder for at gøre en forskel for foreningslivet i de danske børne- og ungdomsorganisationer.

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med fokus på både personlig og faglig udvikling, et uformelt miljø og gode muligheder for fleksibilitet og balance mellem arbejds- og privatliv.

Du bliver en del af en fagligt stærk afdeling, der består af 8 konsulenter, 1 studentermedhjælper, en afdelingschef samt en souschef. Du refererer til afdelingschefen, som har personaleansvaret for dig og for resten af afdelingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på fuld tid som konsulent med tiltrædelse snarest muligt. Løn efter kvalifikationer og DUFs husaftale.

DUF er ikke lønførende, men vi tilbyder et fagligt stærkt og fleksibelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en uformel kultur. Da sekretariatet arbejder med frivillige, kan der forekomme aften- og weekendarbejder samt rejseaktivitet i Danmark, men dette holdes på et minimum.

Sådan søger du

Send din ansøgning senest 7. august 2026. Første samtaler afholdes 13. og 14. august, evt. anden samtaler afholdes i uge 34 og 35 (sidste to uger i august). Du vil skulle løse en case i forbindelsen med 2. samtalen.

DUF værdsætter mangfoldighed blandt sine ansatte og opfordrer alle uanset køn, etnicitet eller tro til at søge stillingen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jonas Manthey Olsen på mail på jmo@duf.dk

Om Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – er en paraply- og interesseorganisation for 78 børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne. Som paraply- og interesseorganisation arbejder DUF for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. På sekretariatet på Østerbro er vi omkring 60 dedikerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen med vores medlemsorganisationer og frivillige.

Du kan læse mere om DUF her: https://duf.dk/


Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026