
Vil du være med til at sætte retningen i en ambitiøs organisation, der sætter dagsordenen på sundhedsområdet? Kan du omsætte strategi til handling og drive udvikling på alle niveauer af en organisation? Samt være rådgiver og sparringspartner for direktion og ledelse? Så er det dig vi leder efter som chef for Strategi & Ledelse.
Om stillingen
Stillingen spænder fra strategisk udvikling til organisatorisk implementering. Du skal navigere i krydsfeltet mellem strategi, ledelse, governance og organisatoriske processer, samtidig med at du skaber fremdrift i vores tværgående indsatser.
Som chef for Strategi & Ledelse får du ansvar for at udvikle strukturer, processer og ledelsesfora, der understøtter en velfungerende organisation med klare beslutningsveje, stærkt samarbejde og et fælles fokus på vores strategiske mål.
Du refererer til direktøren og bliver en del af den samlede ledelse i Psykiatrifonden.
Dine primære ansvarsområder
Du får blandt andet ansvar for:
implementeringen af Psykiatrifondens strategi på tværs af organisationen
governance og processer på tværs af bestyrelse, direktion og ledelse
organisationens ledelsesprocesser og samlede udvikling, herunder seminarer og lederudvikling
koordinering og opfølgning på udvalgte tværgående projekter og organisatoriske initiativer
sammenhæng mellem strategi, organisation, kultur og daglig drift
processer, metoder og værktøjer, der styrker organisationens samlede effektivitet og samarbejde
Om dig
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en rolle som ansvarlig for organisationsudvikling, strategiimplementering, ledelsesrådgivning eller lignende. Derudover forestiller vi os at du:
har dokumenteret erfaring med at drive organisatoriske forandringer og udviklingsprocesser
har arbejdet tæt på topledelsen og er en stærk strategisk rådgiver
omsætter komplekse strategiske ambitioner til konkrete prioriteringer og handlinger
har god erfaring med governance, beslutningsprocesser og ledelsesunderstøttelse
er stærk i facilitering og skaber følgeskab på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
kombinerer strategisk udsyn med operationel gennemførelseskraft
trives i en organisation, hvor ikke alle processer er defineret på forhånd, og hvor du selv er med til at skabe dem
har stærke relationelle kompetencer, god dømmekraft og høj integritet
Om os
Psykiatrifonden kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom får adgang til den støtte og behandling, de har krav på og behov for – i tide. Så ingen står alene med psykisk sygdom og for at alle kan få det bedre.
Vi hjælper hvert år tusindvis på vores rådgivningslinje. Vi lytter og løfter deres problemer og er den samlende stemme, der lægger pres på politikerne og sikrer fokus på høj kvalitet i behandling.
Alt sammen med det ene mål – at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv.
Vi er en organisation i vækst og lige nu er vi cirka 60 medarbejdere og 180 frivillige rådgivere. Vi holder til på Hejrevej i København NV, men flytter i starten af det nye år til nye og attraktive lokaler i indre by nær Vesterport.
Vi tilbyder
Et job i en dynamisk og ambitiøs organisation, hvor du kan få lov til at udleve og udvikle dine kompetencer inden for ledelsesbetjening og organisationsudvikling.
Vi har pensionsordning, fleksibel arbejdstid, barnets tredje sygedag m.m. Lønnen forhandles individuelt med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer.
Der er tale om en fuldtidsstilling med forventet start snarest muligt og senest d. 1. november.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest d. 13. september 2026. Jobbet søges via linket "Søg dette job".
Vi holder samtaler umiddelbart efter fristens udløb og der vil indgå tests, som en del af ansættelsesprocessen.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til direktør, Marianne Skjold på tlf. 5143 9916 eller msl@psykiatrifonden.dk.
Om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom får adgang til den støtte og behandling, de har krav på og behov for – i tide.
Vi hjælper hvert år tusindvis på vores rådgivningslinje. Vi lytter og løfter deres problemer og er den samlende stemme, der lægger pres på politikerne og sikrer fokus på høj kvalitet i behandling.
Alt sammen med det ene mål – at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv.
Vi er en organisation i vækst og lige nu er vi cirka 60 medarbejdere og 180 frivillige rådgivere. Vi holder til på Hejrevej i København NV, men flytter i starten af det nye år til nye og attraktive lokale i indre by nær Vesterport.












