Køb abonnement
Annonce
Erfaren chefkonsulent til ledelses- og organisationsudvikling i KL

Vil du være med til at styrke ledelses- og organisationsudviklingen i KL, og til at sikre den fortsatte udvikling af KL som en stærk og indflydelsesrig interesseorganisation? Vi leder efter en fagligt stærk kollega, der kan være med til at drive og understøtte strategiske HR-initiativer inden for organisations-, kompetence- og ledelsesudvikling.


KL er en kompleks politisk organisation, hvor vi arbejder for demokratiet og for at sikre kommunernes fælles interesser. I Organisationsudvikling & HR udvikler og driver vi aktiviteter, der skal styrke KL’s potentiale og muligheder for at varetage kommunernes interesser.

Vi står som kontor midt i maskinrummet i en spændende og dynamisk organisation, hvor vi har tæt kontakt til chefer, medarbejdere og direktion samt til vores medlemmer – de danske kommuner. Vi sætter barren højt og arbejder altid for at gøre tingene endnu bedre.

Din hverdag i KL

Du bliver en del af et kontor med en bred opgaveportefølje og får en central rolle i udviklingen og gennemførelsen af KL's interne udviklingsaktiviteter.

Dine opgaver vil især ligge inden for følgende områder, men den konkrete opgavefordeling sker i tæt samarbejde med dine kollegaer:

  • Organisationsudvikling: Understøtte organisatoriske forandringer, tværgående samarbejder og vidensdeling samt udvikle og facilitere kontorseminarer.

  • Strategiske HR-processer: Drive og udvikle processer inden for lokalløn og overenskomster, samt samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

  • Ledelsesudvikling: Udvikle, planlægge og gennemføre sammenhængende ledelsesudviklingsforløb.

  • Ledelsessparring: Sparring med kontorchefer om udviklingen af kontorets ressourcer, fx i forhold til bl.a. samarbejde, kompetencer, rekruttering og løn, i samarbejde med kollegaerne i kontoret.

  • Kompetenceudvikling: Udvikle, planlægge og gennemføre kompetenceudviklingstilbud særligt målrettet KL og de kompetencer, som er særligt relevante for KL’s kerneopgave, fx interessevaretagelse.

I Organisationsudvikling & HR løser vi opgaver i tæt samarbejde på tværs af kontoret. Du får derfor en hverdag, hvor du både har ansvar for egne opgaver og bidrager til fælles indsatser sammen med kollegaerne. Afhængigt af dine erfaringer og interesser kan du også komme til at arbejde med øvrige HR-områder, fx arbejdsmiljø eller forhandling af løn og overenskomster.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, gerne suppleret med efteruddannelse inden for fx ledelse eller organisationspsykologi. Du har formentlig flere års relevant erfaring med at drive ledelses- og organisationsudvikling fx fra en kommune, centraladministrationen eller en interesseorganisation.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med at udvikle og implementere ledelses- og organisationsudviklingen fra spæd idé til forankring i praksis.

  • Kan skabe fremdrift i komplekse opgaver og processer, også når målet endnu ikke er fuldt defineret, og har procestålmodighed til at fastholde retning og momentum

  • Har erfaring med rådgivning og sparring med chefer

  • Er en stærk facilitator, der er i stand til at skabe tryghed, energi og retning

  • Har kendskab til og erfaring med arbejdet i en politisk ledet organisation

  • Kan indsamle og analysere både kvalitative og kvantitative data og oversætte dem til udviklingstiltag og anbefalinger

  • Har stærke samarbejdsevner og trives med at opbygge relationer til særligt kontorchefer (personaleledere), samt direktion og øvrige kollegaer på tværs af huset

  • Har erfaring med, eller lyst til at udvikle din erfaring med, at anvende testværktøjer som led i udvikling og rekruttering

  • Er nysgerrig på at forstå, hvordan KL bedst udvikler sig for at styrke kommuner, kommunalpolitik og lokalt demokrati

Vi tilbyder dig

I KL bliver du en del af en organisation med ca. 400 medarbejdere, der hver dag arbejder for at styrke kommunernes interesser. Du får en central rolle i at drive og videreudvikle aktiviteter og initiativer målrettet KL som organisation, og du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med stort ansvar, gode udviklingsmuligheder og opgaver med både politisk og strategisk betydning.

Organisationsudvikling & HR er et kontor med 15 engagerede kollegaer med et stærkt tværgående samarbejde. Kontoret arbejder med en bred opgaveportefølje, der blandt andet omfatter politisk organisering, tværgående sekretariatsopgaver, organisationsudvikling, HR, løn- og personaleadministration samt relationer til KL’s tilknyttede virksomheder.

Hos os får du en hverdag med afveksling, samarbejde og mulighed for at følge opgaver fra idé til gennemførelse i en organisation med høj faglighed, stærkt kollegaskab og gode muligheder for kompetenceudvikling. Du får mulighed for at sætte dit aftryk på en kompleks organisation, hvor processerne sjældent er lineære. Nogle gange er der kort fra tanke til handling, mens andre processer kan strække sig og har flere tilbageløb.

Det praktiske

Send os din ansøgning senest den 16. august 2026. Vi håber at kunne byde dig velkommen den 1. oktober 2026.

Vi holder første samtale den 21. august, formentlig som en kortere screeningssnak. Herefter følger et testforløb, samt en anden samtale, som er planlagt til den 27. august.

Der kan blive gennemført både test og case i forbindelse med 2. samtalerunde, ligesom der forud for ansættelsen indhentes referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår følger den relevante overenskomst i KL med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte kontorchef Julie Appelt Honoré på telefonnummer 6166 9927.

KL er interesse- og medlemsorganisation

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026