
Har du politisk forståelse, stærke samarbejdsevner og solid erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation, et ministerium, en interesseorganisation eller lignende? Vil du være en drivende kraft i AOF’s interessevaretagelse og skabe politisk gennemslag for vores mærkesager? Og er du god til at få mennesker, idéer og opgaver til at hænge sammen og drive udviklingsprocesser i en landsdækkende organisation?
Så er du måske vores nye kollega i AOF Danmark.
Om stillingen
AOF Danmark søger en konsulent, der får ansvar for egne områder inden for interessevaretagelse, organisationsudvikling og samarbejdet på tværs af AOF. Du bliver samtidig en del af et team, der arbejder tæt sammen om opgaverne.
Du får en alsidig rolle med mange kontaktflader, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med AOF Danmarks ledelse og medarbejdere, AOF-regionerne, AOF’s medlemmer i bl.a. fagbevægelsen og en række eksterne samarbejdspartnere og interessenter.
En vigtig del af jobbet bliver at understøtte det gode samspil mellem AOF Danmark og AOF-regionerne, og du får en central rolle i arbejdet med at implementere AOF’s fælles strategi. Derudover får du ansvar for at planlægge og deltage i møder og tværgående samarbejder og for at sikre fremdrift og opfølgning på drøftelser, beslutninger og fælles initiativer.
Du skal derfor være typen, der ikke alene ser muligheder, men også naturligt tænker: Hvad gør vi så? Hvem skal involveres? Og hvordan får vi det til at ske? Det kan eksempelvis være ved at samle input fra et møde og omsætte dem til et konkret oplæg, udarbejde en præsentation, drive og koordinere et fælles initiativ eller sikre, at en beslutning bliver fulgt til dørs.
Samtidig får du en central rolle i AOF Danmarks arbejde med interessevaretagelse. Du skal arbejde politisk for at sikre bedst mulige rammer for AOF’s aktiviteter og omsætte vores viden og erfaringer til relevante budskaber og initiativer over for beslutningstagere, samarbejdspartnere og andre interessenter. Arbejdet tager afsæt i AOF’s undervisningstilbud, der spænder fra aftenskolekurser til FVU, OBU og danskuddannelse for udlændinge. Det kan fx være politiske initiativer med betydning for AOF’s virke som den kommende revidering af folkeoplysningsloven i forbindelse med foreningslivets trepart samt implementeringen af epx-aftalen.
Vi er en mindre medarbejdergruppe med forskellige fagligheder, og vi arbejder tæt sammen på tværs. I det daglige vil du indgå i et mindre team, som pt. består af tre medarbejdere og en studentermedhjælper. Du skal derfor både kunne tage selvstændigt ansvar for dine egne opgaver og bidrage, når opgaver skal løses i fællesskab. Da vi løfter mange forskelligartede opgaver i teamet, kan prioriteringer ændre sig, og det er derfor vigtigt, at du trives med omskiftelighed og kan bevare både overblik og handlekraft ved nye opgaver.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Omsætte AOF’s viden, erfaringer og behov til konkrete budskaber, oplæg og initiativer, der styrker AOF Danmarks interessevaretagelse og position inden for relevante indsatsområder.
Forberede og deltage i møder med eksterne samarbejdspartnere, ministre, ordførere og embedsværket samt sikre relevant opfølgning, eksempelvis i forbindelse med fælles positioner og indsatser inden for AOF’s interesseområder.
Tilrettelægge og koordinere organisatoriske udviklingsprocesser på tværs af AOF samt sikre involvering, fremdrift og opfølgning.
Forberede og deltage i møder og samarbejder med AOF-regionerne og bidrage til et tæt og konstruktivt samspil mellem AOF-regionerne og AOF Danmark.
Gribe idéer og input fra organisationen og omsætte dem til konkrete handlinger, herunder koordinere tværgående aktiviteter samt sikre fremdrift og opfølgning på fælles beslutninger.
Rådgive og understøtte direktion og ledelse i politiske, organisatoriske og tværgående opgaver.
Holde dig orienteret om relevante politiske dagsordener, vurdere deres betydning for AOF og bidrage til, at AOF bringer sin viden og sine perspektiver i spil de rigtige steder.
Opbygge og vedligeholde gode relationer til relevante samarbejdspartnere og interessenter.
Bidrage til øvrige opgaver på tværs af AOF Danmark.
Vi søger en profil, der:
Har en relevant videregående uddannelse og flere års erfaring fra en politisk ledet organisation, et ministerium, en styrelse, en interesseorganisation eller lignende.
Har god politisk forståelse og kan navigere i en organisation med forskellige interesser og perspektiver.
Er god til at skabe struktur, overblik og fremdrift i projekter/arbejdsopgaver og diverse indsatser.
Er en sikker formidler, der skriver klart og præcist og kan udarbejde tydelige oplæg og præsentationer.
Har stærke samarbejds- og relationskompetencer og kan skabe konstruktive samarbejder på tværs af fagligheder, funktioner og organisatoriske niveauer.
Har blik for, hvornår en god idé skal gribes, og erfaring med at omsætte idéer til konkrete initiativer og føre dem ud i livet.
Er initiativrig og handlekraftig og tager naturligt ansvar for at få opgaver fulgt til dørs.
Arbejder selvstændigt, men ved samtidig, hvornår det er vigtigt at inddrage andre.
Er omstillingsparat og trives med en bred opgaveportefølje, hvor prioriteringer kan ændre sig, og nye opgaver kan opstå undervejs.
Kendskab til folkeoplysning og voksen- og efteruddannelsesområdet er en fordel, men ikke en forudsætning.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med ansvar og indflydelse, hvor du kommer til at arbejde tæt på både AOF’s interessevaretagelse, ledelse og landsdækkende samarbejde.
Du får en hverdag med stor variation og mange kontaktflader og bliver en del af et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på samarbejde, tillid og på at spille hinanden gode på tværs af kompetencer.
Du får et selvstændigt ansvar for dine opgaver og mulighed for at præge både deres indhold og den måde, vi løser dem på.
Og så har vi Danmarks bedste kantineordning.
Arbejdssted: Molestien 7, 2450 København SV
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Løn: Løn og pensionsordning ifølge gældende overenskomst.
Interesseret?
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket "Ansøg" senest d. 7. oktober.
1. samtaler forventes afholdt d. 22. og 23. oktober
2. samtaler forventes afholdt d. 28. oktober
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Elisabeth Ringgaard på elri@aof.dk, tlf.: 4188 7773.
Om AOF Danmark
AOF Danmark er landsforbund for alle AOF-regioner og afdelinger i landet, der leverer uddannelser, kurser, foredrag og debat til danskerne. AOF Danmarks opgave er at varetage AOF’s overordnede politiske interesser i en lang række råd, nævn og udvalg for at sikre de bedste rammebetingelser for AOF’s aktiviteter. Derudover koordinerer AOF Danmark en række landsdækkende indsatser og kampagner. Læs mere på om AOF Danmark på aof.dk.











