Køb abonnement
Annonce
Erfaren pressechef til Kræftens Bekæmpelse

I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi hver dag for at færre skal have kræft, flere skal overleve kræft, og alle skal have et bedre liv med og efter kræft. Som Danmarks største patientforening bidrager vi til den offentlige debat med en tydelig stemme, troværdighed og stærk faglighed, så kræftsagen får den opmærksomhed, der skal til for at skabe forandring.


Nu søger vi en pressechef, der kan løfte og videreudvikle den opgave. Vores nuværende pressechef træder ind i en ny ledelsesrolle i afdelingen. Derfor søger vi en fagligt stærk leder med solid erfaring, der kan stå i spidsen for et erfarent presseteam, understøtte medarbejdernes faglige udvikling og styrke vores proaktive pressearbejde.

Du får en central rolle i at sætte retning for næste fase af Kræftens Bekæmpelses pressearbejde. Stillingen rummer både ledelsesansvar og mandat til udvikling. Du skal ikke blot sikre den daglige drift, men også videreudvikle pressearbejdet, så vi står endnu stærkere i offentligheden, i medierne og i samspillet mellem presse og politik.

Du skal kunne spotte de historier, der fortjener større opmærksomhed, og udvikle presseindsatser og målrettet PR-arbejde, der skaber gennemslag i medierne. Du skal opdyrke medierelationer, også til nye nichemedier.

Du kombinerer ledelsesansvaret med selv at tage del i pressearbejdet og kan både udvikle, skrive og drive den gode historie fra idé til gennemslag i pressen. Som leder skaber du trygge rammer, sætter en klar retning og kan udvikle struktur og arbejdsformer, samtidig med at du prioriterer sparring og giver medarbejderne ansvar og handlerum.

Du forstår at arbejde i en kompleks organisation, hvor forskning, fundraising, forebyggelse og patientstøtte bidrager til en fælles sag med forskellige faglige perspektiver og dagsordener. Du skaber stærke samarbejdsrelationer på tværs og navigerer sikkert mellem hensyn og muligheder, så organisationens bredde bliver en styrke i pressearbejdet.

Du har erfaring med at bruge AI-værktøjer til at styrke arbejdsprocesser og pressearbejdet med blik for troværdighed, autenticitet og kvalitet i den skriftlige formidling. Du tror på, at AI kan gøre vores arbejdsprocesser bedre og styrke vores gennemslagskraft, men ikke erstatte den menneskelige og faglige indsats, som er kernen i godt pressearbejde.

Dine vigtigste opgaver

  • Sætte tydelig retning for et mere proaktivt pressearbejde, der skaber synlighed, gennemslag og relevans i medierne

  • Omsætte Kræftens Bekæmpelses mærkesager, viden og forskning til historier, der engagerer og får opmærksomhed

  • Arbejde tæt sammen med det politiske team om at styrke den politiske kommunikation og skabe et stærkt samspil mellem pressearbejdet og de politiske dagsordener

  • Lede og udvikle et presseteam på tre presserådgivere og en planlægningsredaktør, give faglig sparring og skabe tydelige rammer for ansvar og handlerum

  • Sikre fortsat udvikling, trygge rammer og trivsel i et fagligt stærkt team

  • Opdyrke og styrke relationer til journalister, redaktioner og nye nichemedier

  • Rådgive den øverste ledelse og kolleger om medier, budskaber, prioriteringer og pressefaglige valg

  • Udvikle arbejdsformer og processer, så vi står endnu stærkere i en medieverden i forandring

  • Lede videreudviklingen af presseteamets AI-indsatser og AI-assistenter

Vi forestiller os, at du:

Har solid erfaring med pressearbejde på højt niveau, både proaktivt og reaktivt

  • Har erfaring med at udvikle presseindsatser og PR-arbejde i en journalistisk og samfundsorienteret kontekst

  • Har dokumenteret ledererfaring og er en tydelig og empatisk leder

  • Har erfaring med at bruge AI-værktøjer til at styrke arbejdsprocesser og pressearbejdet med blik for troværdighed, autenticitet og kvalitet i den skriftlige formidling

  • Har en stærk forståelse for mediebilledet, også for nichemedier og nye formater

  • Har et godt netværk i medierne og ved, hvad der skal til for at være en pålidelig og relevant samarbejdspartner for pressen

  • Har blik for, hvordan Kræftens Bekæmpelse troværdigt kan sætte kræftsagen på dagsordenen

  • Skriver hurtigt og godt og prioriterer skarpt

  • Bevarer roen og den gode dømmekraft, også når tempoet er højt

Det er en fordel, hvis du også:

  • Har erfaring fra en anden kompleks organisation med stor bevågenhed i omverdenen og mange interne samarbejdsflader

  • Har erfaring med politisk kommunikation og koblingen til public affairs

  • Har indsigt i sundhedsvæsnet og relevante sundhedsdagsordener

Om os

Du bliver en del af Kommunikation og Politik, hvor ca. 35 kolleger arbejder for, at færre skal have kræft, flere skal overleve kræft, og alle skal have et bedre liv med og efter kræft.

Afdelingen har det strategiske ansvar for Kræftens Bekæmpelses eksterne kommunikation og politiske arbejde. Vi værner om foreningens omdømme og arbejder for at formidle vores budskaber, mærkesager, viden om kræft og værdifulde forskningsresultater effektivt og med høj troværdighed.

Vores arbejde spænder fra pressearbejde og politisk interessevaretagelse til kampagner, sociale medier, cancer.dk, podcasts, sygdomsoplysning, publikationer, events og internationalt foreningsarbejde. På tværs af disse indsatser er samarbejdet centralt: Vi udvikler og løfter opgaverne sammen med kolleger i hele organisationen og eksterne aktører både i Danmark og internationalt.

Din rolle

Som pressechef refererer du til afdelingschefen og indgår i ledergruppen sammen med dine tre dygtige lederkolleger.

Som leder går du foran i at skabe en stærk samarbejdskultur, hvor vi respekterer og hjælper hinanden hver dag. Vi er en stor afdeling med forskellige fagligheder og ansvarsområder, og vi er helt afhængige af hinanden for at lykkes med vores individuelle og fælles opgaver.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med alle teams i afdelingen og med kolleger i resten af organisationen. Vi lægger vægt på høj faglighed, tæt sparring og et godt samarbejde om en sag, der betyder noget.

Du skal være indstillet på at stå til rådighed uden for normal arbejdstid og følge mediebilledet tæt, så du kan identificere sager, der skal have Kræftens Bekæmpelses opmærksomhed.

Praktisk

Tiltrædelse: 1. februar 2027.

Første samtalerunde finder sted den 1. og 2. december, og anden samtalerunde den 14. og 15. december. Vi samarbejder med Genitor, og forud for anden samtale gennemføres en test og en vurdering.

Ansøgningsfrist: 27. november 2026, kl. 12.00.

Kontakt: Afdelingschef Ida Strand, strand@cancer.dk, tlf. 2495 7542

Vi ser frem til at høre fra dig.

En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!

 Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.

Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.

Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!

Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenUdgives afJP/Politikens Hus A/S
Copyright © Altinget, 2026