Køb abonnement
Annonce
Erhvervspolitisk konsulent

Kender du de kommunale betingelser, lokalplaner og de lovgivningsmæssige rammer for virksomheder, og brænder du for at skabe de bedste rammevilkår for erhvervslivet lokalt?


Vil du være med til at løfte erhvervsklimaet i Holbæk og tiltrække nye virksomheder?

Så søg stillingen som Erhvervspolitisk konsulent i Holbæk Erhvervsforum.

Vi har vedtaget ny strategi og i forlængelse af den en ny organisering på sekretariatet. Derfor opretter vi en helt ny stilling som erhvervspolitisk konsulent.

Holbæk Erhvervsforum skal fremadrettet have en stærkere politisk stemme drevet af analyser, data og af medlemmernes interesser. Vi søger en konsulent, der har erfaring med medlemsudvalg og at repræsentere medlemmer. Samtidig har du indgående kendskab til de politiske processer og rammer i en kommune og kan arbejde konstruktivt sammen med forvaltningen om erhvervsvenlighed. Relevante temaer er byggesagsbehandling, myndighedsbehandling, byudvikling som grundlag for bosætning og fælles uddannelses- og beskæftigelsestiltag.

Som noget nyt skal vi have en mere aktiv rolle i den kommunale erhvervsudvikling, og du vil stå for at udarbejde analyser, som grundlag herfor, samarbejde med kommunen om det og tiltrækning af virksomheder. Derfor har du et øje for, hvad der betyder noget for placering af en virksomhed, herunder samarbejde med kommunen, men også adgang til forsyning, erhvervsjord eller butikslokaler og investering. Helt konkret driver du også vores lille ejendoms- og jordbørs på hjemmesiden.

Vi tilbyder dig et mangesidet job i en lille organisation med stor mening – vi leverer resultater for virksomhederne i Holbæk Kommune. Vi er et team, der lykkes sammen.

Dine vigtigste opgaver:

  • Udvikle erhvervspolitik lokalt bl.a. inden for udvikling af erhvervsområder, udlægning af erhvervsjord og tiltrækning af virksomheder samt uddannelse og beskæftigelse

  • Være i dialog med kommunen om sammen at forbedre erhvervsklimaet, bl.a. om myndighedsarbejdet og byggesagsbehandling

  • Indgå i partnerskaber med uddannelsesinstitutionerne

  • Tage på medlemsbesøg og afholde møder med medlems-task forces, så alt hvad vi gør politisk, er drevet af virksomhedernes efterspørgsel

  • Bidrage til Holbæks grønne omstilling gennem interessevaretagelse og virksomheds-taskforces

  • Gennemføre analyser af f.eks. erhvervsstrukturen i Holbæk, styrker og svagheder ift. tiltrækning af virksomheder.

  • Være ansvarlig for vores portal med ejendomme i Holbæk bymidte og erhvervsjord i hele kommunen og bidrage til at tiltrække virksomheder hertil

Du:

  • har en relevant uddannelse og erfaring med erhvervspolitik fra en kommune, en erhvervsorganisation, en bank eller en anden relevant organisation.

  • har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation, kan levere politikudvikling og indstillinger til en bestyrelse og handle på et mandat.

  • har kendskab til den kommunale verden, gerne inden for det tekniske område som plan-, bygge- eller myndighedsprocesser og kan sætte dig ind i ny lovgivning og påvirke politiske processer og rammer på virksomheders vegne

  • interesserer dig for tiltrækning af virksomheder til såvel bymidte som erhvervsarealer langs motorvejen

  • er en stærk erhvervspolitisk stemme, der er konstruktiv og kritisk uden at være skinger, er sprogligt stærk, uanset om modtageren er det politiske niveau eller lokalavisen

  • har stærke relationelle kompetencer, et godt netværk og evnen til at skabe nyt netværk

  • trives med at agere i en lille organisation, hvor du både skal levere den politiske strategi, men også sætte kaffe over, når møder afvikles hos os selv

Stillingen:

Du ansættes som Erhvervspolitisk konsulent i en stilling på 37 timer med reference til direktør Hanne Sundin.

Du indgår i et sekretariat, der vokser til 11 ansatte.

Vi er et lille team, der agerer som ét hold. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, humor og højt til loftet. Vi tror på tillid frem for kontrol, gensidig fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv og giver mulighed for hjemmearbejde, når det kræves.

Løn forhandles efter kvalifikationer inden for normerne i erhvervsfremmeverdenen. Desuden indbetaling til pension og betalt sundhedsforsikring samt mobiltelefon og internet.

Ansættelsessted er Holbæk Erhvervsforum, Ahlgade 1C, Holbæk.

Processen:

Er du interesseret så send ansøgning og CV til job@heforum.dk senest den 18. august kl. 12.

Datoerne for samtalerne ligger fast. Første runde samtaler afholdes den 24. august. Anden runde samtaler afholdes den 26. august.

Hvis det er muligt at deltage i en præsentation for bestyrelsen d. 28. august, afholdes denne her. Opstart forventes den 1. oktober, men gerne før.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt direktør Hanne Sundin på 2128 8284. Der er sommerferie, så send en sms, så bliver du ringet op.

Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Byforum arbejder for at styrke rammerne for de lokale virksomheder – gennem netværk, viden, fælles initiativer og gennem at være en stærk stemme i udviklingen af Holbæk. Vi er en forening og et sekretariat, der leverer til to medlemssegmenter. Vi leverer erhvervsservice på vegne af Holbæk Kommune og vejleder alle virksomheder i kommunen om iværksætteri og virksomhedsudvikling og er sideløbende en stærk forening for 600 medlemmer med stærke medlemstilbud i form af bl.a. netværk, arrangementer og services.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026