Køb abonnement
Annonce
Kommunikationschef, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Du får ansvaret for at udvikle og lede FRI's kommunikationsindsats og styrke organisationens gennemslag i den offentlige debat om bl.a. grøn omstilling, byggeri, infrastruktur og vand.


Med kontor på Rådhuspladsen skal du lede kommunikationsområdet med tre medarbejdere, prioritere indsatserne og sikre gennemslag på FRI's strategiske dagsordener. Det er faglig ledelse, daglig indholdsproduktion, pressehåndtering og eksternt samarbejde i én stilling.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er brancheforeningen for landets rådgiver- og ingeniørvirksomheder. Dens medlemsvirksomheder beskæftiger 38.000 medarbejdere inden for alt mellem projektering af komplekse konstruktioner til drikkevandsforsyning og klimasikring. Herunder spiller de en afgørende rolle i landets grønne og bæredygtige omstilling.

FRI står foran en betydelig udvikling: Med ny strategi, ny direktør og to nyoprettede stillinger som hhv. kommunikationschef og Public Affairs-ansvarlig ønsker vi større tydelighed på de væsentlige samfundsdagsordener (grøn omstilling, kritisk infrastruktur, vand og miljø m.v.), mere politisk indflydelse samt øget synlighed af sektorens værdiskabelse.

Dit ansvar

Du er faglig leder af kommunikationsområdet og arbejder tæt sammen med den administrerende direktør om at udvikle og gennemføre FRI's kommunikationsstrategi. Dit ansvar bliver:

  • Faglig ledelse af tre kolleger og koordinering af kommunikationsindsatsen på tværs af organisationen.

  • Strategisk retning og sammenhængende linje for al ekstern kommunikation.

  • Indholdsproduktion på alle relevante platforme samt pressehåndtering og medlemskommunikation.

  • Tæt samarbejde med eksterne parter, Public Affairs, analyse og direktør om kommunikation.

Dine udviklingsmål

Efter dit første år, når du har opnået en dyb forståelse for FRI og medlemmerne samt er faldet godt til i sekretariatet, har du opnået disse resultater:

  1. Vedtaget kommunikationsstrategi og opdateret digital profil på web og sociale medier.

  2. Godt samspil med medlemmer, Public Affairs, analyse og resten af sekretariatet.

  3. Målbar styrkelse af FRI's synlighed og position i den offentlige og politiske debat.

  4. Kommunikationsområdet kører i en fast kadence med klar arbejdsdeling på området.

Over de kommende år skal du sikre, at FRI er kommet igennem på flere af de strategisk besluttede områder, og at kommunikationsarbejdet har været en løftestang hertil. Kommunikationsindsatsen skal have tydeliggjort sektorens betydning og værdiskabelse.

Din profil

Du er en erfaren kommunikationsgeneralist med et veletableret fagligt netværk. Du kan både løfte et kommunikationsområde, lægge linjen for det samt skabe godt samarbejde omkring det. Og så trives du også med at være nede i den daglige produktion. Samlet forestiller vi os, at du har:

  • Ledet eller haft samlet ansvar for en kommunikationsfunktion.

  • Erfaring med betjening af direktion, politiske beslutningstagere eller fra en sammenlignelig organisation.

  • Stærke formidlingsevner til brug for indholdsproduktion.

  • Dokumenterede resultater med at udvikle en organisations kommunikationsindsats.

Som person er du samlende og kan skabe følgeskab om kommunikationsindsatsen. Du har tyngden til personligt at tegne FRI og branchen over for samarbejdspartnere og medier m.v. på den administrerende direktørs vegne. Og så er du relations- og formidlingsstærk og kan omsætte faglige analyser og politiske problemstillinger til klare budskaber for forskellige målgrupper.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som kommunikationschef uden personaleansvar med direkte reference til den administrerende direktør. Du får kontor med udsigt til Rådhuspladsen (Industriens Hus), fleksible vilkår samt en rigtig god frokostordning i kantinen med grønne tagterrasser og udsigt over Tivoli.

Vil du vide mere?

Læs først den uddybende jobprofil. Ring dernæst til konsulent Snorre Andersen fra Mercuri Urval på telefonnummer +45 6037 8063 eller til Cornelius Freiesleben på telefonnummer +45 5076 1221 for en fortrolig sparring om jobbet og dine muligheder. Søg jobbet senest den 2. august 2026.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026