Køb abonnement
Annonce
Millioner bruger vores data hver dag uden at vide det. Bliv kontorchef for dem, der sørger for, at det bare virker.

Trives du med at lede dygtige specialister, styre store it-leverandører og sætte retning for kritisk digital infrastruktur? Så er du måske vores nye chefkollega på it-området i Klimadatastyrelsen.


Klimadatastyrelsen leverer de data, der skal til for at skabe et klimarobust Danmark. Vi driver og udvikler den digitale infrastruktur, som myndigheder, virksomheder og borgere bruger hver dag – fra Danmarks Adresseregister og de øvrige grunddataregistre til Datafordeleren og Dataforsyningen, der tilsammen udgør rygraden i den datadrevne offentlige forvaltning.

Vi søger en kontorchef, der kan begå sig hjemmevant i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og offentlig forvaltning. Din endelige placering i organisationen aftaler vi sammen ud fra din profil og vores behov. Opgaverne findes flere steder i vores it-område, og fælles for dem er, at de har stor samfundsmæssig betydning.

Hvad kommer du til at lave?

Du kan forvente at få personaleansvar for 12-15 dygtige medarbejdere samt en teamleder, der personaleleder eget team. Du skal derfor både kunne lede specialister direkte og lede gennem ledere. Afhængigt af placeringen kommer du enten til at stå i spidsen for et kontor med selvstændigt ansvar eller til at dele ledelsen af et større center med en chefkollega – så du skal trives i begge roller.

Dine opgaver kan fx omfatte at:

  • Sikre professionel styring af outsourcet drift, applikationsvedligehold og videreudvikling af kritiske it-løsninger – herunder kontrakt- og leverandørstyring, SLA-opfølgning og udvikling af governance

  • Sætte retning for drift og udvikling af applikationer eller grunddataregistre som fx Danmarks Adresseregister eller understøtte strategiudvikling og modernisering af dataplatforme som fx den fællesoffentlige datafordeler

  • Drive moderniserings- og udviklingsprojekter efter statens it-projektmodel

  • Håndtere en bred kreds af interessenter – fra leverandører, KL og brugere til departement, direktion og andre myndigheder – og repræsentere styrelsen i fællesoffentlige samarbejder

  • Bidrage til styrelsens it-strategi og tværgående prioriteringer som en aktiv del af chefgruppen

Hvem er du?

Du kan have mange forskellige baggrunde – det afgørende er, at ledelse er din primære faglighed, og at du har dokumenteret ledelseserfaring. Du kan være en it-faglig leder med teknisk dybde eller en generalist med solid erfaring fra offentlig digitalisering. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har dokumenteret erfaring med personaleledelse – og gerne erfaring med at lede gennem teamledere

  • Er dygtig til at lede specialister og kan skabe følgeskab hos medarbejdere med dyb faglighed

  • Har solid erfaring med leverandør- og kontraktstyring af komplekse it-løsninger

  • Kender den offentlige sektor og kan navigere sikkert i en politisk styret organisation med mange interessenter

  • Har strategisk gennemslagskraft og kan omsætte visioner til konkrete resultater – både i eget område og på tværs af organisationen

  • Har teknologisk udsyn og nysgerrighed på, hvordan nye teknologier og arbejdsformer kan gøre os bedre

Bliv en del af et fællesskab med højt til loftet

Du bliver en del af en chefgruppe, der arbejder tæt sammen og hjælper hinanden – og en organisation, hvor faglig stolthed og en uformel omgangstone går hånd i hånd. Vi tager opgaverne alvorligt, men ikke os selv mere end højst nødvendigt.

Din kommende arbejdsplads

Klimadatastyrelsen ligger på Østerbro i København. Her er der højt til loftet, en god kantineordning, kort afstand til S-tog, metro og busser samt gode parkeringsforhold – både til bilen og cyklen. Du kan læse mere om os og vores organisation på kds.dk.

Løn og vilkår

Du bliver ansat som kontorchef i staten i henhold til “Rammeaftale om kontraktansættelser af chefer i staten”. Ansættelsen sker på åremålsvilkår. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå og bevare sikkerhedsgodkendelse i løbet af din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, er vi meget interesserede i at høre om din motivation for at blive en del af vores chefgruppe. Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV senest den 23. august 2026.

Samtaler afholdes løbende, og du kan forvente at skulle gennemføre en test forud for en eventuel anden samtale. Tiltrædelse hurtigst muligt og efter aftale.

Ønsker du at vide mere om stillingen, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Sarah Kirkeby på 23 41 56 03.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst

Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på
Klimadatastyrelsen.dk
Følg os på LinkedIn.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026