Køb abonnement
Annonce
Offensiv og politisk skarp pressechef til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

Vi søger en pressechef, der kan sætte dagsordenen, være offensiv i det reaktive og placere ministeriet godt i de politiske debatter. Du skal samtidig være en nyhedsfreak, der har helt styr på den daglige nyhedsstrøm, udmeldinger fra nøgleinteressenter og debatterne i Folketinget. Du skal kende til dagligdagen på en redaktion og kunne forudse, hvordan en historie vil udvikle sig. Kort sagt søger vi en ambitiøs pressechef med et godt politisk kompas til at kommunikere om dyrevelfærd og grisefirepart samt om en af de mest ambitiøse aftaler i nyere tid: Den grønne trepart.


En vigtig opgave

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har flere opgaver. For det det første skal vi realisere den grønne trepartsaftale, som indebærer en kolossal omlægning af de danske arealer fra landbrug til natur og skov, beskyttelse af vandmiljøet og indførelse af verdens første klimaafgift på landbrug. For det andet står vi over store opgaver på dyrevelfærdsområdet med blandt andet grisefireparten.

Du får ansvaret for at drive pressearbejdet – både det offensive og det defensive – i samarbejde med vores dygtige presserådgivere. Du skal rådgive ministeren i pressespørgsmål og kommer til at arbejde tæt sammen med ministeren, den særlige rådgiver og direktionen – og selvfølgelig med dygtige kolleger i ministeriet og i styrelserne.

En del af et stærkt kommunikationshold

Du bliver en del af kontoret for Inddragelse, Synlighed og Kommunikation. I kontoret arbejder vi med presse, sociale medier, web, strategiske kommunikationsplaner, design, fortællingen om den grønne trepart, ministerens besøg, taler og inddragelse. Vi har et højt ambitionsniveau, bruger hinanden som sparringspartnere og lader os inspirere af de bedste inden for vores felt.

Du bliver faglig leder for presseteamets fire presserådgivere og indgår i pressevagten. Du refererer til kontorchefen for Inddragelse, Synlighed og Kommunikation. Pressechefen fungerer som souschef i kontoret, men har ikke personaleansvar.

En stærk presseprofil

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har god politisk forståelse og dømmekraft.

  • Kan læse nyhedsbilledet, vurdere hvordan historier vil udvikle sig og reagere rettidigt.

  • Ser offensive muligheder og gerne tager dialogen med journalisterne.

  • Er god til at skabe dagsordener og journalistiske historier.

  • Kan vinkle og skrive nyheder og udmeldinger, så de er relevante og nærværende.

  • Er god til at skabe relationer, samarbejde og finde fælles løsninger.

  • Er en god sparringspartner for minister og ledelse på presseområdet.

  • Er fleksibel – også når planerne ændres, og dagen trækker ud.

  • Er imødekommende, men også har en tydelig faglighed og kan udfordre huset.

  • Vil være med til at lede et kontor, hvor vi er sammen om at levere, tør udfordre hinanden og har det godt sammen.

Som faglig leder er du tydelig, nysgerrig og inddragende. Du står stærkt i din faglighed, er åben for feedback og understøtter evaluering og læring i teamet. Du ser den enkeltes potentiale og skaber en god teamånd. Du er i løbende dialog med kontorchefen, dine kolleger og direktionen om de gode historier og de bedste arbejdsgange på presseområdet.

Vi søger en profil, der har erfaring med pressehåndtering – gerne fra Christiansborg, centraladministrationen eller en politisk styret organisation. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation eller samfundsfag og minimum fem års erfaring på arbejdsmarkedet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten eller overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund. Du vil blive indplaceret som konsulent eller journalist på baggrund af din uddannelse og dine kvalifikationer. 

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Stillingen er forbundet med et krav om, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Laura Olsen på laols@mgtp.dk eller tlf. 2362 9334, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan læse mere om Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd på vores hjemmeside www.mgtp.dk.

Sådan søger du

Du søger stillingen online ved at sende dit CV, en motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest søndag den 9. august 2026. Vi forventer at afholde første samtale onsdag den 12. august 2026.

Der vil være test som en del af rekrutteringsprocessen.

Vi ser frem til at modtage til ansøgning.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Om os

Ministeriet for Grøn Trepart blev oprettet i august 2024, og ministeriets opgave er at sikre, at ambitionerne i aftalerne om et Grønt Danmark fra 2024 bliver til virkelighed. Med aftalerne er regeringen og parterne i den grønne trepart samt en bred kreds af Folketingets partier enige om sigtet for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen.

  • Ministeriet for Grøn Trepart består af departementet og to faglige styrelser: Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Ministeriet beskæftiger i alt ca. 2.500 medarbejdere, hvoraf ca. 150 arbejder i departementet. 

  • Ministeriet har bl.a. ressortansvaret for udmøntning af og administration af EU’s fælles landbrugspolitik, kvælstofindsatsen, udvikling af grønne teknologier og bioøkonomi samt beskyttede områder, skove og implementering af vandrammedirektivet.

I Ministeriet for Grøn Trepart har vi stort fokus på implementerbare løsninger og fremdrift mod et nyt grønt Danmarkskort, hvor vi som koordinerende ministerium har et afgørende ansvar.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026