Køb abonnement
Annonce
Politisk konsulent til Danske Fysioterapeuter

Er du stærk på politisk interessevaretagelse, god til at skabe relationer og har lyst til at gøre en forskel for fremtidens sundhed? Så er du måske vores nye kollega.


Vi tilbyder en stilling som politisk konsulent, hvor du sammen med engagerede kolleger og foreningens politikere skal drive Danske Fysioterapeuters politiske interessevaretagelse på særligt sundhedsområdet, men også andre områder med relevans for fysioterapeuterne.

Hos os får du mulighed for at komme tæt på de politiske beslutningsprocesser og være en aktiv del af at skabe de rammer, der har betydning for danskernes sundhed, sundhedsvæsenets udvikling og fysioterapeuternes muligheder for at løse fremtidens sundhedsudfordringer.

Som politisk konsulent bliver du en central medarbejder i vores politiske afdeling og kommer til at arbejde med politiske sager fra idé og strategi til alliancer, politiske møder og resultater. Samtidig får du en vigtig rolle som sparringspartner for foreningens politikere og regionsformænd.

Et job med politisk gennemslagskraft

Arbejdet spænder over både nationale samfundsdagsordener som fx sundhedsreformen og en ny organisering af sundhedsvæsenet, herunder sundhedsråd og kronikerpakker.

En vigtig del af jobbet er at skabe og vedligeholde relationer til politikere, embedsfolk, organisationer og andre samarbejdspartnere. Det handler om at se, hvor der er mulighed for at skabe alliancer og flytte en sag – og om at have mod på selv at tage kontakten og agere selvstændigt, med afsæt i vores politiske strategi.

Faglighed, politik og kommunikation

Hos Danske Fysioterapeuter arbejder vi for at styrke forebyggelse, behandling og rehabilitering og for at sikre gode rammer for fysioterapeuter og fysioterapistuderende.

Rollen som politisk konsulent placerer sig i krydsfeltet mellem faglighed, politik og kommunikation. Her er det vigtigt at kunne sætte sig ind i sundhedsfaglige og samfundsmæssige problemstillinger og omsætte dem til klare politiske budskaber og initiativer.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund, en stærk interesse for sundhedspolitik og erfaring med politiske processer eller politisk interessevaretagelse, fx fra en myndighed, en interesseorganisation, Christiansborg, et konsulenthus eller et ministerium.

Som person er du udadvendt, relationelt stærk og initiativrig. Du skaber tillid og kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt. Samtidig er du handlekraftig og resultatorienteret, og trives med at løfte opgaver sammen med kolleger og foreningens politikere.

Nysgerrighed og evnen til at forstå forskellige perspektiver og interesser er også vigtigt i jobbet. Den politiske hverdag kan ændre sig hurtigt, og derfor skal du kunne se muligheder, reagere på dem og bevare overblikket, når dagsordenen skifter.

Et engageret hold med plads til dig

Du bliver en del af Afdelingen for Politik, Profession og Kommunikation – en afdeling med høj faglighed, stort engagement og ambitioner. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på sparring, dialog og samarbejde.

Som del af et dynamisk hus i udvikling får du masser af mulighed for at samarbejde på tværs. En grundig introduktion og oplæring i vores systemer sikrer, at du hurtigt kan tage ansvar for dine egne opgaver.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, kollegamotion, sociale aktiviteter, tilskud til sportskontingent, gode løn- og ansættelsesvilkår samt kantineordning fra Meyers.

Om Danske Fysioterapeuter

Danske Fysioterapeuter er fag- og professionsforening for godt 16.000 fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende. Vi arbejder for bedre sundhed for danskerne og bedre rammer for fysioterapeuter.

Søg jobbet

Send en kort ansøgning vedlagt et CV senest fredag den 11. september 2026 kl. 12.00.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt og holder ansættelsessamtaler i uge 38 - 39.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Niels Sandø på 33 41 46 25 eller ns@fysio.dk.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026