Køb abonnement
Annonce
Politisk seniorkonsulent (chefkonsulent) til Danske Havne

Danske Havne, der er erhvervshavnenes brancheorganisation, søger en erfaren politisk seniorkonsulent (chefkonsulent).


Danske Havne er brancheorganisation for de danske erhvervshavne, der sammenlagt årligt omsætter for ca. 2,5 mia. kr. De danske erhvervshavne har stor samfundsmæssig betydning for Danmarks udenrigshandel, færgemobiliteten mellem landsdelene og for grøn omstilling af vores energiforsyning. Havnene skaber rammer om både rederivirksomhed og mange maritime erhverv med dertilhørende arbejdspladser. Danske Havne er en del af Det Blå Danmark og samarbejder bredt med brancheorganisationer, styrelser og det politiske Danmark – både lokalt, nationalt og internationalt.

Vi søger en analytisk funderet profil, som skal indgå i vores lille men ambitiøse team på nu 6 medarbejdere og to studenter. Du bliver den 7. fuldtidsansatte, da vi udvider vores sekretariat, fordi vi har travlt.

Om jobbet

Vi søger en person, der er initiativrig og får ting til at ske. Du skal have fokus på at levere analytisk funderet interessearbejde, som udarbejdes i tæt dialog med vores medlemmer. Du driver interne projektgrupper og formidler medlemmernes ønsker videre til det politiske niveau. Du udarbejder selv analyser, planlægger møder og har dialog med dine stakeholders. Da vi er en lille organisation, deltager du i kontorets dagligdag på linje med resten af teamet. Arbejdsgangen i organisationen foregår i et højt tempo, men med en afslappet og behagelig omgangstone, som giver et effektivt og godt arbejdsmiljø. Vi søger en kandidat, der kan bidrage til at drive arbejde i teamet, men som samtidig trives med selvstændige opgaver i form af analyser og rapporter.

Dine opgaver

  • Være selvstændigt ansvarlig for sager der kører i folketinget, fx konkret lovgivning der vedrører havnene på transportministerens område, men også andre ministerområdet.

  • Udarbejde analyser på baggrund af data fra havnene.

  • Drifte interne politikgrupper, dagsordenssættende arrangementer og medlemsmøder.

  • Finde den gode havnehistorie, som fx dokumenterer havnenes samfundsværdi, eller som skaber en positiv dagsorden om erhvervshavnene.

Om dig

Der er flere veje til jobbet, men du skal kunne se dig selv i det meste af nedenstående:

  • Mindst 8 års erhvervserfaring – men gerne mere.

  • Har analytisk flair og god dataforståelse samt forståelse for at identificere og bruge data for at frembringe en politisk dagsorden.

  • Er opsøgende og god til at samarbejde, kan drive dit eget område og samtidige hjælpe dine kollegaer godt på vej med organisationens mål.

  • Har erhvervserfaring fra centraladministrationen, et politisk parti, interesseorganisation, bureau el. lignende.

  • Kendskab til fx transport eller erhvervspolitik er en fordel men ikke et krav.

  • Har en samfundsvidenskabelig uddannelse eller en baggrund fra fx CBS.

  • Selv skriver og arbejder med dine sager, da vi er en lille organisation.

  • Er udadvendt og imødekommende.

  • Har dokumenterede resultater med interessevaretagelse, udarbejdelse af politiske udspil el. lignende.

Vi tilbyder

  • Spændende erhvervs- og transportpolitiske opgaver i et politisk miljø.

  • Rig mulighed for at sætte en dagsorden på dit eget arbejdsområde. Det forventes, at du arbejder selvstændigt med stort ansvar for at drive dine opgaver og Danske Havnes politiske dagsorden.

  • Et udadvendt job med en bred kontaktflade blandt Danske Havnes medlemmer og samarbejdspartnere.

  • Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger i et lille sekretariat, der har passion for Danske Havne.

  • Løn efter kvalifikationer.

Lyder jobbet som noget for dig? Så send en ansøgning sammen med dit CV til sekretariatschef, Louise Theilade Thomsen, på ltt@danskehavne.dk. skriv ”Ansøgning - Politisk seniorkonsulent” i emnefeltet. Stillingen kan også søges via knappen “Søg dette job” her på siden.            

Ansøgningsfrist: mandag d. 31. august 2026 og forventet tiltrædelse hurtigst muligt. Vi forventer at påbegynde indkaldelse til samler i midt august. Test må påregnes.

Spørgsmål til stillingen kan fra 3. august rettes til direktør i Danske Havne, Tine Kirk, på telefon +45 2020 8615 eller via mail på tkp@danskehavne.dk.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026